Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 10

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
To unikke Packard-biler kommer under hammeren
Nyhed”Spørg ham der ejer en” var det amerikanske bilmærke Packards slogan. Et slogan, som osede enormt af selvtillid og tiltro til eget produkt, men alligevel mådeholdent og behersket. Man vidste, at en som gik med tanker om at købe en Packard roligt kunne spørge en hvilken som helst Packard-ejer om mærkets fortræffeligheder. Packard var kvalitetsbiler hele vejen igennem med fine motorer og vægten lagt på det luksuriøse.

Packards 8-cylindrede rækkemotor står stadigvæk her i 2017 i en klasse for sig som en af bilhistoriens mest bløde, lydløse og mest gedigne motor.

Packard-bilen kom til verden på grund af en fornærmelse. James W. Packard havde i 1898 købt en meget simpel bil af mærket Winton. Det simple køretøj med stangstyring var upålidelig og irriterede Mr. Packard så meget, at han opsøgte bilens konstruktør Alexander Winton for at delagtiggøre ham i sin kritik af bilen. Winton lyttede til Packard, men svarede ret ophidset:



”Hvorfor bygger De ikke selv en bil Mr. Packard, når De er så dygtig og klog?”

James Packard, som allerede drev en fabrik, der fremstillede elektrisk udstyr i Ohio i USA, tog sammen med sin broder William den handske – Winton havde kastet – op, og lige før nytår 1899 havde de deres første bil færdig. Året efter – i 1901 – dannedes Packard Motor Co.

Packards glanstid var mellem de to verdenskrige. Hvor rige og berømte mennesker gerne lod sig se og beundre i en Packard.

I tidsrummet 1899 – 1958 blev der fremstillet cirka 1.600.000 Packard-biler.

Dengang talte man om de tre ”P’er”, nemlig Packard, Peerless og Pierce Arrow. Der var fortryllende magi over disse herlige biler, der alle udstrålede rigdom og magt, der var ”tilladt” dengang.

To fortryllende og mageløse Packard-biler er til salg på Campen Auktioner. Det drejer sig om flg. biler:

Packard 640 Club Sedan årgang 1929, uden dansk afgift. Bilen er en yderst spændende model, som ikke findes tilsvarende i den Skandinaviske Packard Klub. Bilen blev importeret fra Norge for 8 – 9 år siden, og teknikken er gennemgået af speciallister. Alt er restaureret af Packard speciallisten John Walentin, som er manden man går til vedr. Packard.



Packard 733 Phaeton Dual Cowl Sport årgang 1930, cirka 90.000 kilometer, serie 243, 4 Door Touring med den berømte 8-cylindrede motor.

Salgspriser på denne type Packard afspejler, at her er tale om luksus på aller højeste niveau. Der er i februar 2017 solgt en tilsvarende på Hemmings.com til US-dollars 149.000 svarende til cirka d.kr. 1.000.000.

Jo, der er absolut Packard-magi i luften i Campen Auktioners lokaler i Randers. Kig forbi – og ikke mindst – kig på de to herlige Packard-biler fra en svunden luksuriøs tid, der aldrig mere vender tilbage.

Link til auktionskatalog nr. 1222


Link til film om Packard 640 Club Sedan årgang 1929

Det er ikke hver dag man ser hele to flotte Packard-biler til salg, men det kan nu opleves hos Campen Auktioner i Randers.


Kilde: Campen Auktioner A/S
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.