Chaufførnyt

NSJV

MY VETERANTOG

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Vi linker til.

Dansk Transport og Logistik
Frie Danske Lastbilvognmænd
ITD
epicent.dk
Norges Lastbilejer forbund
MY Veterantog
Nordsjællands Veterantog
TUR
Dansk elepsi
FullPull
Jyllandsringen
Jibitransport
Vestsjællands Veterantog
UlykkesPatientForeningen
Nettog
Transportjob - nu
Transportmesse 2019

Amukurs.dk

Tilfældig Billede

Sidst Set

Sidst Set > Admins
[A] Dan F Joergensen 00:29:28
[SA] Admin 07:29:34
[SA] Skovsgaard 2 uger

Sidst Set > bruger
[M] fjummer 9
[M] Jan 27

Seneste kommentarer

Fra fotoalbummet...


Dtl magasinet

Transportnyhederne

· Motorvejsbro ved genova styrtede sammen
En motorvejsbro ved Genova i Norditalien styrtede tirsdag sammen. Broen, der var opført i 1960'erne, blev renoveret for to år siden


· Broen mellem Danmark og Sverige har forbedret resultatet
Trafikken på Øresundsbron steg i første halvår 2018 med 0,5 procent. Trods fremgangen er Øresundsbron’s andel af trafikken over Øresund faldet fra 82 procent i første halvår sidste år til 81,1 procent i første halvdel af i år. På den økonomiske side har Øresundsbroen i forhold til første halvår sidste år gennem effektivisering og god omkostningsstyring forbedret resultat før renter. Øresundsbro Konsortiets resultat før værdiregulering blev 535 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 69 millioner kroner


· Lastbiltrafikken over Øresundsbron er steget med 3,6 procent
I løbet af årets første seks måneder er der dagligt kørt 1.372 lastbiler over broen mellem Amager og Skåne. Det er en stigning på 3,6 procent i forhold til samme periode sidste år, hvor der dagligt kørte 1.325 lastbiler over broen



Mere fra Transportnyhederne ...

Transportmagasinet

Transportmagasinet - Job

Deltag gerne med dine meninger

Vi modtager også gerne indlæg som lægges ud anonymt, men det kræver at dette sendes til redaktionen og det indeholder navn og kontaktoplysninger, så ligger redaktionen indlægget ud hvis vi finder det forsvarligt.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til optimering af sidens indhold og statistik.

Afskedigelser og ny organisering af regional udvikling i Region Sjælland

NyhedDen politiske aftale om "forenkling af erhvervsfremmesystemet" betyder besparelser på 112 millioner kroner i Region Sjælland. Det betyder, at op mod 20 medarbejder bliver afskediget i løbet af august.

Region Sjælland har fra 2019 færre penge til at skabe regional udvikling. Det er konsekvensen af den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om "Forenkling af erhvervsfremmesystemet", der blev indgået i maj 2018. Aftalen ender med at koste Region Sjælland 112 millioner kroner ud af et samlet budget på 590 millioner kroner.

Budgettet til regional udvikling finansierer blandt andet de regionale tog- og buslinjer, beskyttelse af regionens drikkevand mod forurening samt indsatsen for at få flere og bedre uddannelsestilbud i Region Sjælland.

Halvdelen af medarbejderne afskediges

Budgetreduktionen på næsten 20 procent betyder store besparelser allerede fra årsskiftet 2018-2019. Region Sjælland har tidligere beskrevet, at besparelserne vil både ramme den kollektive trafik og en række andre udviklingstiltag i Region Sjælland, men det rammer også op mod 20 medarbejdere i Region Sjælland, der skal afskediges:

- Det er meget trist at skulle afskedige så mange dygtige medarbejdere. Det er mere end halvdelen af medarbejderne, som nu ikke skal arbejde for udviklingen i Region Sjælland, og det vil få negative konsekvenser både på den korte og på den længere bane. I første omgang vil borgerne i Region Sjælland mærke, at vi allerede fra årsskiftet er tvunget til at forringe serviceniveauet på en række bus- og toglinjer og eventuelt lukke ruter. Det vil også ramme den indsats, som Region Sjælland har gjort for at sikre erhvervsfremme og hæve uddannelsesniveauet, siger Per Bennetsen administrerende direktør i Region Sjælland.

Udover afskedigelserne vil en række ubesatte stillinger ikke blive genbesat, dermed nedlægges i alt cirka 25 stillinger i afdelingen Regional Udvikling i Region Sjælland. Afskedigelserne gennemføres i løbet af august 2018.

- Jeg vil gerne takke de mange dygtige medarbejdere i Regional Udvikling for den store indsats, der er og bliver leveret til gavn for vækst og udviklingen i Region Sjælland. I forhold til de medarbejdere, der skal afskediges, gør vi naturligvis alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre. Enten internt i Region Sjællands egen organisation eller andre steder, siger Per Bennetsen.

Region Sjælland vil stadig kæmpe for udviklingen

Et flertal i Regionsrådet har besluttet, at Region Sjælland trods de store besparelser fortsat vil stå i spidsen for regionens udvikling. Regionens arbejde vil være båret af en overordnet vision om, at Region Sjælland skal være et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

I forlængelse af aftalen er det besluttet, at de to eksisterende afdelinger i Regional Udvikling, henholdsvis afdelingen for Miljø og Ressourcer samt afdelingen for Innovation og Vækst, slås sammen til én. Carsten Krabbe, der hidtil har været direktør for afdelingen for Innovation og Vækst, indtræder første september som direktør for Regional Udvikling. Miljødirektør Jan Huus Vestergaard indtræder i en ny stilling som miljøchef og indgår i ledelsesteamet i Regional Udvikling:

- Den nye organisering skal sikre en ambitiøs udmøntning af Regionsrådets vision om, at Region Sjælland skal være et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed. Både nu og i fremtiden, siger udviklingsdirektør Carsten Krabbe.

Stadig mange vigtige opgaver

Region Sjælland har fortsat en række vigtige opgaver på det regionale udviklingsområde blandt andet at sikre drikkevandet mod forurening, regional bus og togbetjening og at få flere og bedre uddannelsestilbud til hele Region Sjælland:

- Vi vil fra fortsat være dem, der sikrer sammenhæng i løsningerne til gavn for borgerne i Region Sjælland. Det gælder både på de nævnte områder, men også i arbejdet med at udnytte Femernforbindelsen til gavn for udviklingen i Region Sjælland. Det gælder i forhold til at sikre borgerne i Region Sjælland bedre mobil- og bredbåndsdækning og på mange andre områder. Jeg er selvsagt utrolig ked af at skulle sige farvel til så mange gode kolleger, men vi vil også fremadrettet gøre alt, hvad vi kan, for at gøre Region Sjælland til et fantastisk sted at bo og leve, siger Carsten Krabbe.

Den nye organisering af Regional Udvikling træder i kraft første september 2018.


Kilde: Region Sjælland

Del denne nyhed
Offentlig deling: Facebook Google Tweet This
URL:
Facebook Like:


Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0.18 sekunder
23,371,177 Unikke besøg