Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Dansk Byggeri - Ét trafikselskab i hovedstadsområdet er et stort skridt fremad
NyhedEt meget stort skridt fremad. Sådan betegner branchedirektør i Dansk Byggeri Henrik Friis regeringens forslag om at organisere den kollektive trafik i hovedstaden i ét fælles trafikselskab. Men der er brug for et samlet samarbejde på hele Sjælland og øerne og for at samle ansvaret for skinnerne ét sted, siger han.


Står det til regeringen skal ansvaret for den kollektive trafik i hovedstaden samles i et nyt trafikselskab, Hovedstadens Offentlige Transport (HOT). Selskabet skal overtage opgaverne fra de to trafikselskaber MOVIA og Metroselskabet og samtidig overtage Region Hovedstadens ansvar for bus- og togdriften (privatbanerne).

Fordele ved at samle infrastrukturen i hovedstaden

- Det er en stor fordel at få ét trafikselskab for hele hovedstadsområdet. Men der er samtidig brug for at samle infrastrukturen for jernbanerne. I dag er ansvaret placeret både hos regionerne, hvor privatbanerne sørger for fornyelse og vedligehold af skinnerne, og staten, hvor Banedanmark laver tilsvarende opgaver, siger Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.

Fremover vil privatbanerne være forankret i HOT, men Dansk Infrastruktur mener, at man bør gå endnu videre.

- Passagererne er interesserede i den bedste og hurtigste transport. Ved at slå infrastrukturen sammen vil der være stordriftsfordele, når banestrækningerne skal fornyes og vedligeholdes. Det vil samtidig kunne betyde færre sporlukninger, hvis arbejdet kan samles og koordineres bedre. Det giver færre forsinkelser og aflysninger. Samtidig giver det mulighed for bedre køreplaner med flere gennemkørende tog på de forskellige strækninger, så passagerer undgår at skulle skifte tog. Alt sammen til glæde for passagerne, siger Henrik Friis.

Dansk Infrastruktur anbefaler også, at man undersøger, om der kan være fordele ved, at skinnerne hos Metroselskabet og den kommende letbane lægges sammen med et fælles selskab for baneinfrastrukturen.

Hvorfor ikke udvide samarbejdet til hele Sjælland

Det vil styrke det nye trafikselskab HOT, hvis det geografisk kunne dække hele Sjælland. Mange pendlere kommer i dag fra f.eks. Næstved, Kalundborg, Ringsted og Holbæk. Men de områder er lige som størstedelen af Region Sjælland ikke med i HOT.

- Løsningen med et nyt trafikselskab på det øvrige Sjælland ville svække muligheden for, at passagerer i hele hovedstadsområdet og oplandet får den mest effektive kollektive trafik med de bedste køreplaner. Pendlere på Sjælland og i København rejser jo på kryds og tværs for at komme på arbejde, siger branchedirektør Henrik Friis.

Bedre koordinering af vej-, bus- og togtrafikken

Ifølge Dansk Infrastruktur bør det nye trafikselskab HOT også prioritere at koordinere den kollektive trafik med trafikken på vejene. Det er ikke mindst vigtigt ved større uheld eller vejarbejder, hvor bilisterne har brug for i en periode at erstatte bilen med tog eller bus – eller omvendt.

- Vi så eksempelvis sidste forår, hvor der i længere tid var mange togaflysninger på store dele af Sjælland pga. materielnedbrud. Her burde der med det samme have været sat ekstra busser ind på vejene. Vi skal have en langt bedre koordinering mellem afviklingen af trafik på vej og bane, siger Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri.


Kilde: Dansk Byggeri
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.