Transport 2019
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Nettog Hobby
Bedre miljø med genbrug af asfalt
NyhedEn stor del af asfalten på danske veje kan genbruges, og det styrker miljøet uden yderligere omkostninger, viser projektet ”Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark”.

I fremtiden kan danske trafikanter i højere grad køre på veje med en væsentlig højere andel af genbrugsasfalt, 30 procent af slidlaget mod i dag 10 procent – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller pris. Det var de gode nyheder for både miljøet og vejøkonomien, som onsdag kom frem ved en velbesøgt konference om cirkulær asfalt på Teknologisk Institut. Her var knapt 90 aktører fra vejsektoren og byggebranchen samlet.

Her fremlagde projektleder Ole Grann Andersson, Teknologisk Institut konklusionerne fra projektet ”Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark”.

- Ved tilsætning af op til 30 pct. genbrugsasfalt fra gamle slidlag kan der opnås nye slid- og bindelag i samme kvalitet og holdbarhed som jomfrueligt fremstillet asfalt. Projektet viser også, at der ved den miljørigtige tilgang kan opnås en stor miljøgevinst i form af hele 14-22 procent reduktion af CO2-udledningen, samtidig med, at der opnås en ikke uvæsentlig samfundsøkonomisk besparelse, sagde Ole Grann Andersson.



Identiske egenskaber
Projektet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets MUDP-pulje, og som en del af projektet blev der i 2018 testet genbrugsholdigt asfalt på motorvejsstrækningen mellem Herning og Holstebro. Her viste det sig, at egenskaberne ved genbrugsholdigt asfalt og ny asfalt er fuldstændigt identiske.

- Vi har målt på alt, hvad der kan måles på, og konklusionen er, at potentialet i det her projekt er enormt. Man har hidtil været tilbageholdende med at genbruge asfalt i slidlaget, fordi man har manglet dokumentation. Men det har vi nu, kunne Ole Grann Andersson konstatere.

Fra politisk hold er der begejstring for konklusionerne.

- Det er et glimrende eksempel på, at økonomi og miljø kan gå hånd i hånd. Ved at genbruge mere af vores veje kan vi spare skatteborgerne for mange millioner. Samtidig kan vi skåne miljøet for et stort forbrug af råstoffer og klimaet for CO2-udledning. Jeg vil opfordre branchen, kommunerne og staten til at bringe den nye viden i brug i praksis, har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sagt i en pressemeddelelse om projektet.

Også Kommunernes Landsforening har udtrykt, at man er klar til at udbrede den nye viden om genbrugsasfalt.

Ved konferencen blev det også fremhævet, at Vejdirektoratet netop har tilpasset vejregelkravene, sådan at genbrugsasfalt nu tillades i de mængder, som er anbefalet af projektet.

Der er ca. 71.000 km. kommunale veje i Danmark, mens staten ejer ca. 3.800 km.

Fakta: Genbrug af veje
•Ved at genbruge 30 procent af asfalten i slidlaget reduceres CO2-udledningen til produktion af slidlaget med 14-22 procent.
•Slidlaget er samtidig en vejs dyreste lag, og derfor skaber genbrug af netop slidlaget de bedste samfundsmæssige besparelser.
•Kommunerne bruger hvert år omkring fem milliarder kroner på vedligehold og drift af veje, mens staten årligt bruger cirka en milliard.
•MUDP har bevilliget godt 2,5 millioner kroner til projektet ud af et samlet budget på 5,8 millioner kroner. Projektet startede i 2014.
Foruden Teknologisk Institut deltager YIT Danmark A/S, Vejdirektoratet, Asfaltindustrien og KL i projektet.


Kilde: Teknologisk Institut
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.