Chaufførnyt
Græsted Veterantræf
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 8

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Nettog Hobby
ITD: Politikerne må evaluere og justere 25-timers parkeringen nu
NyhedChauffører og vognmand slås dagligt med parkeringsudfordringer som følge af den nye 25-timers tidsbegrænsning for parkering på de statslige rastepladser. Derfor opfordrer ITD nu transportministeren til at indkalde alle relevante parter til en evaluering af ordningen for at rette op på den uholdbare situation.

Siden indførelsen af 25-timers tidsbegrænsning for parkering på de statslige rastepladser i juli sidste år har ordningen skabt store udfordringer for chauffører og vognmænd. Det skyldes dels den generelle mangel på rastepladskapacitet og dels den uventede følgevirkning i forbindelse med implementering af begrænsningen, hvor myndighederne har valgt at kontrollere, om køretøjerne parkerer i de opmærkede båse. Mange chauffører og vognmænd rammes aktuelt af høje bøder på grund af mangel på rastepladser. ITD opfordrer til handling nu.


- Hver dag tikker der bøder ind til chauffører og vognmænd, der har brug for at holde deres lovpligtige hvil og derfor kører ind på rastepladserne, og hvor der så ikke er plads til dem. Det ender så blandt andet med bøder, fordi håndhævelsen af de nye regler ikke levner plads til at udnytte rastepladserne optimalt. Der er brug for politisk handling her og nu, for bestemmelsen fungerer ikke i praksis. Situationen er fuldstændig uholdbar, og ministeren bør derfor snarest muligt indkalde alle relevante aktører til en fælles evaluering, så der kan rettes op på situationen, siger chef for ITD’s politisk afdeling, Jørn-Henrik Carstens.



For ITD er der dog ingen tvivl om, at svaret på problematikken i det lange løb er flere rastepladser. Her og nu er der dog brug for, at der hurtigst muligt optimeres på udnyttelsen af parkeringsarealerne, så der opmærkes flere båse.



- Der er hårdt brug for flere rastepladser og behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladerne bliver kun større. Mens vi venter på den optimale løsning må politikerne dog handle hurtigt og give branchen mulighed for at udnytte de ledige arealer på rastepladserne i det omfang, det er muligt og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Jørn-Henrik Carstens.


ITD sender nu et brev til transportministeren med opfordring til at indkalde alle relevante parter til en evaluering af situationen med henblik på hurtigt at rette op på de aktuelle problemer.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.