Chaufførnyt
Græsted Veterantræf
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Regeringen fremsætter lovforslag om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
NyhedRegeringen fortsætter kampen for at styrke danske virksomheders muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og fremsætter derfor i dag et lovforslag med flere forskellige initiativer.


Regeringen præsenterede den 3. oktober 2018 et udspil med 21 initiativer, der skal gøre det lettere og mindre bureaukratisk for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft. Regeringen valgte at afbryde forhandlingerne om udspillet, da der ikke var politisk vilje til at indgå en ambitiøs aftale, som giver virksomhederne reelle forbedringer. Regeringen fremsætter nu i stedet et lovforslag, der udmønter udspillet.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:

”Vi fører en stram udlændingepolitik, hvor vi har kontrol med, hvem der kommer hertil. Men vi må ikke glemme, at udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst for Danmark. Udenlandsk arbejdskraft rekrutteret via eksempelvis beløbsordningen bidrager med godt 1,4 milliarder kroner hvert år, hvilket svarer til godt 300.000 kroner årligt per udenlandske medarbejder. Desværre har vi tidligere konstateret en manglende politisk vilje til at hjælpe de danske virksomheder, som mangler nødvendig arbejdskraft, og derfor måtte vi sidste efterår afbryde forhandlingerne om regeringens udspil. Vi fremsætter i dag i stedet et lovforslag med elementerne fra vores udspil, så vi får flyttet diskussionen fra forhandlingslokalet til Folketingssalen. Nu håber jeg så, at partierne er klar til at se det fornuftige i, at sikre de danske virksomheder de bedste forudsætninger for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. For det er til gavn for væksten og fremgangen i hele landet.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Det er helt afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for. Ellers kan opsvinget brat få en afslutning. Derfor arbejder regeringen også på, at flere ledige bliver opkvalificeret, så de får de færdigheder, som virksomhederne har brug for. Vi har bl.a. lavet en trepartsaftale om voksen- og videreuddannelse til 2,5 mia. kr., der giver flere mulighed for at få løftet kompetencerne. Ligesom vi senest har lavet en bred aftale til 100 mio. kr., der skal forebygge flaskehalse og være med til at sikre, at flere ledige får gavn af opsvinget. Det kan bare ikke stå alene. Det er også det, jeg hører, når jeg tager rundt på landets virksomheder. Det lytter vi selvfølgeligt til. Man bliver altså heller ikke bare elektriker på to uger. Derfor har vi behov for kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, og vi fremsætter nu regeringens udspil som forslag i Folketinget. I sidste instans kan det også være med til at fastholde ufaglærte arbejdspladser i landet. Forslaget har vi blandt andet fået indspark til fra Disruptionrådet, og behovet for udenlandsk arbejdskraft vil også være en del af den rapport om rådets arbejde, som regeringen præsenterer på det afsluttende møde med Disruptionrådet torsdag.”

Lovforslaget indeholder blandt andet de dele af udspillet, der kræver lovændring, herunder:
•forslag om en ny beløbsordning med en beløbsgrænse på 350.000 kr. for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark,
•forslag om at modernisere og udvide den såkaldte positivliste både på nationalt og regionalt plan for hermed at imødekomme de aktuelle kompetencebehov på arbejdsmarkedet bedre,
•en række tiltag, som skal sikre en mere smidig og balanceret fast track-ordning, herunder forslag om at afkorte karantæne-perioden fra 2 til 1 år og at hæve bødeniveauet, så virksomheder ikke bliver udelukket fra fast track-ordningen pga. mindre forseelser,
•en afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på den gældende beløbsordning,
•højere bøder for personer, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft,
•samt en række regelforenklinger, der kan være med til at bane vejen for, at danske virksomheder hurtigt og nemt kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft.


Kilde: Beskæftigelsesministeriet & Udlændinge- og Integrationsministeriet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.