Chaufførnyt
Græsted Veterantræf
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 8

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Info fra Admin.


Admin : Folketingsvalg er udskrevet til afholdelse den 5. juni. På vore portaler vil der været begrænset opslag der omhandler dette emne.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Vognmand taget for snyd med kontrolapparat
NyhedEn vognmand fra Rumænien tiltalt for snyd med takografen og står til bøde samt ubetinget frakendelse af førerretten.

En 39-årig selvkørende vognmand fra Rumænien havde fredag den 22. februar 2019 indleveret sin lastbil til det lovpligtige toårs-eftersyn af kontrolapparatet ved en lastbilmekaniker i Køge. Her fandt værkstedet en magnet, der var påsat gearkassen.

Dette indgreb betyder, at køretøjets takograf, der registrerer køre- og hviletider, ikke registrerer kørsel. Det vil derfor se ud som om, chaufføren har holdt hvil, selvom det ikke er tilfældet. Derved var der også lavet indgreb i lastbilens hastighedsbegrænser, så den kunne køre hurtigere end 90 km/t.

”Det er meget alvorligt, når vi ser denne form for snyd. Det kan i yderste konsekvens betyde forskellen mellem liv og død, når en vognmand ikke overholder hverken hastighed eller hviletider,” siger vicepolitiinspektør Peter Stryhn fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Her ses den magnet, som vognmanden havde forsøgt at gemme på værkstedet. Den indgår nu i politiets bevismateriale mod vognmanden.


Magneten forsvandt

Værkstedet kontaktede politiet og anmeldte, hvad de havde fundet. Magneten havde de dog udleveret til den 39-årige mand, der oplyste til politiet, at han ikke vidste, hvor den var blevet af.

Ved gennemgang af værkstedets overvågningsvideo fandt politiet frem til, at den 39-årige havde sat magneten fast på en jernstolpe tæt ved værkstedet. Politiet fandt derfor hurtigt frem til magneten, som blev sikret som bevis i sagen.

”De kriminelle finder hele tiden på nye og mere komplicerede måder at snyde på. Derfor er det meget vigtigt, at politiet hele tiden får nye kompetencer, så vi kan fange forbryderne,” siger Peter Stryhn.

Den 39-årige vognmand har fået forkyndt et anklageskrift med påstand om bøde og ubetinget frakendelse af førerretten. Derved kan sagen afgøres af retten, selvom han skulle udeblive fra retsmødet. Der er stillet sikkerhed for betaling af bøden, og lastbilen er udleveret til vognmanden.

Retsmødet er berammet til d. 29. april 2019 ved Retten i Roskilde.

Kilde/ Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.