Transport 2019
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Nettog Hobby
ITD - Kvinder skal redde den danske transportbranche
NyhedManglen på kvalificerede lastbilchauffører er nu så stor, at det kalder på initiativer, der på både kort og lang sigt kan øge udbuddet af arbejdskraft til transporterhvervet. En væsentlig udfordring er, at kvinder stort set ikke er repræsenteret i den mandstunge branche, og den situation skal ændres, hvis den danske transportbranche skal overleve, fastslår ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.


Det er meget svært at få øje på kvindelige lastbilchauffører på de danske veje, for de udgør desværre en forsvindende lille del af medarbejderne i godstransportbranchen. Kun 14 procent af de erhvervsaktive kvinder arbejder i dag i transporterhvervet, og for chaufførernes vedkommende er antallet endnu mindre. I EU udgør kvinderne 46 procent af arbejdsstyrken, men kun én procent af godschaufførerne er kvinder. Den situation er yderst alvorlig for transportbranchen, hvor halvdelen af lastbilchaufførerne i dag er over 50 år, og 15 procent har rundet de 60 år. Skal transporterhvervet overleve, er det derfor vigtigt at få branchen gjort attraktiv for kvinderne, så rekrutteringsgrundlaget øges.

For at få undersøgt barrierer og muligheder for at tiltrække kvinder, har ITD nedsat et kvindepanel, der består af både politikere, repræsentanter fra fagbevægelse og erhvervsliv, ledere og medarbejdere fra branchen samt arbejdsmarkedseksperter og kulturpersonligheder. Kvindepanelet skal identificere årsagerne til, at kvinder ikke vælger erhvervet, og komme med anbefalinger, der kan rette op på situationen.

- Transportbranchen er mandsdomineret, og der er mange fordomme omkring den. Det er vi simpelthen nødt til at få gjort op med, hvis vi skal overleve. En meget vigtig opgave er i den forbindelse at få klarlagt, hvorfor kvinder ikke vælger vores branche og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at vende udviklingen. Kvindepanelet er en vigtig del af det arbejde, og vi håber at få nogle gode redskaber, så erhvervet også bliver attraktivt for kvinderne, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD og formand for kvindepanelet.

I nabolandet Sverige er man på forkant i denne proces, og det har fået flere kvinder til at søge ind i branchen. Erfaringerne herfra viser, at virksomhederne er glade for deres kvindelige medarbejdere, og de forbindes med sikrere kørsel, færre skader og mindre brændstofforbrug, lyder det fra den svenske vognmandsforening (Svenske Åkeriföretag).

- De danske transportvirksomheder tager meget gerne mod kvindelige medarbejdere, og der er rigtig mange spændende job at få. Vi ved også, at de kvinder, der er i branchen, er meget glade for at være der. Derudover vil jeg gerne lige mane en fordom i jorden: Man behøver altså ikke være megastærk og gå klædt som en mand for at køre lastbil og arbejde i transportbranchen. Her er plads til alle, der har lyst og mod på at prøve kræfter med det. Kvindepanelet skal være med til at nedbryde fordommene om branchen og fungere som ambassadører, og vores håb er, at det vil give mange flere kvinder blod på tanden, siger Trine Schiørring Plesner, chef for ITD Arbejdsmarked.

Erfaringer fra andre mandsdominerede brancher, som har arbejdet med at bedre kønsfordelingen, viser, at det tillige gavner både arbejdsmiljø og bundlinje.


ITD’s kvindepanel består af:

Eva Kjer Hansen (V), minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde

Pia Adelsteen (DF), medlem af Folketinget

Preben R. Jørgensen, administrerende direktør Krifa

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør COOP

Anne-Mette Ravn, CEO i rekrutteringsfirmaet Hartmanns

Conni Tetens, HR og kommunikationschef SLF

Lisa Johansen, chauffør hos Sax-Trans

Trine Støwe Kristiansen, PK Logistik

Anette Grau, chaufførlærling PLR Transport

Nina Smith, professor Aarhus Universitet

Peter Laursen, CEO DEKRA

Christian Grau, bil- og livsstilsekspert, TV-vært, børnebogsforfatter og foredragsholder

Line Baun Danielsen, journalist og tidligere TV-vært

Julia Lahme, trendsetter

Johnny Lauridsen, transportchef hos DANSK AUTO LOGIK
Carina Christensen, administrerende direktør i ITD og formand for ITD’s kvindepanel

Trine Schiørring Plesner, chef for ITD Arbejdsmarked



FAKTA

ITD′s kvindepanel har den overordnede opgave at undersøge, hvordan godstransporterhvervet kan gøres mere attraktivt for kvindelige ansøgere med særlig fokus på chaufførjobbet.

Panelet får så vide rammer som muligt at arbejde inden for, så de ikke på forhånd får stukket ud, hvad de skal starte og slutte med. Panelet kommer til at diskutere både nogle praktiske forhold, der for eksempel kunne handle om sikkerhed og toiletfaciliteter, og nogle strukturelle forhold som eksempelvis arbejdstid.

Processen bliver med ITD′s administrerende direktør Carina Christensen for bordenden. Desuden er Oxford Research hyret til at facilitere panelets møder og understøtte arbejdet med research og analyser.

Der er planlagt tre møder samt en afsluttende opsamling, som skal afvikles i løbet af 2019.


Kilde: ITD - Brancheorganisation for den danske
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.