Transport 2019
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 8

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Nettog Hobby
Se årsopgørelsen 2018 nu
NyhedDet er allerede nu muligt for 4,6 millioner borgere at se årsopgørelsen for 2018. Frem til den officielle åbning på mandag testes systemerne. En køfunktion sikrer, at systemerne kan håndtere den store interesse. Også i år vil det være muligt at få svar på spørgsmål i weekenden via sociale medier.

Årsopgørelsen er officielt først klar mandag den 11. marts. Men allerede nu er det muligt at se sin årsopgørelse, da TastSelv på skat.dk nu er åbnet for test af årsopgørelsen.

- Vi har valgt at åbne før tid, så man allerede nu kan se sin årsopgørelse. Weekenden er en testperiode, hvor vi sikrer, at alt virker, som det skal, og får finjusteret vores systemer. I weekenden vil man derfor kunne opleve, at der kan være begrænset adgang fra udlandet, eller at systemerne kan køre ustabilt, forklarer Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen forventer i weekenden et stort ønske om at se årsopgørelsen. En køfunktion skal sikre, at der ikke lukkes flere ind ad gangen, end systemerne kan håndtere.

- Vi ved, at der er mange, der gerne vil ind og se deres årsopgørelse. Selv om vi har udvidet kapaciteten, så har vi etableret en køfunktion for at sikre, at alle får en god oplevelse, når de vil se årsopgørelsen, forklarer Karoline Klaksvig.

I testweekenden i 2018 var der i alt 2,8 millioner login på TastSelv frem til mandag morgen.

Skattestyrelsen svarer på spørgsmål i weekenden
Igen i år er Skattestyrelsen klar til at svare på generelle spørgsmål allerede i weekenden på Facebook, Twitter og via en chatfunktion på skat.dk

- Har man allerede i weekenden spørgsmål til årsopgørelsen, så sidder vi klar og svarer på generelle spørgsmål på Facebook og Twitter. Det plejer at være meget populært, og vi besvarer alle spørgsmål, så hurtigt vi kan, siger Karoline Klaksvig.

Skattestyrelsen sidder klar på Facebook, Twitter og chat både lørdag og søndag fra kl. 9 – 18.

Skattestyrelsen kan på Facebook og Twitter svare på generelle spørgsmål. Har man konkrete spørgsmål til ens personlige skatteforhold, så skal man kontakte Skattestyrelsen på telefon fra mandag.

Tjek oplysningerne
Danmark har i dag et af verdens mest automatiserede og digitaliserede personskattesystemer. Skattestyrelsen får størstedelen af oplysningerne automatisk, og derfor oplever de fleste, at de ikke skal foretage sig noget, når årsopgørelsen kommer.

- De fleste oplysninger til årsopgørelsen får vi automatisk. Selvom langt de fleste ikke skal gøre noget, når de får årsopgørelsen, så er det en god ide at tjekke, at oplysningerne stemmer, og oplyse, hvis man har ændringer eller tilføjelser, forklarer Karoline Klaksvig.

Det er kun omkring 15% eller 700.000 borgere, der har ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen.

Følg udviklingen på Twitter

Skattestyrelsen offentliggør antal visninger af årsopgørelsen via @skattefar på Twitter lørdag, søndag og mandag hhv. kl. 10.00 og kl. 18.00.

Skattestyrelsen
Skattestyrelsen blev etableret den 1. juli 2018, da SKAT blev erstattet af syv nye styrelser. Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter. Læs mere om de syv nye styrelser på fra1til7.dk

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.