Chaufførnyt
Græsted Veterantræf
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 10

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Tæller lønmodtagernes liv og helbred?
NyhedSiden 2007 er bevillinger til kontrol af arbejdsmiljøet beskåret med en tredjedel, mens det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet – 3F kræver handling NU

De politiske forhandlinger om en mere effektiv indsats for et bedre arbejdsmiljø går i denne uge ind i slutfasen, når man tirsdag skal drøfte bl.a. Arbejdstilsynets økonomi og bevillinger. Samtidig er spørgsmålet om mere værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – herunder en styrket indsats for at mindske nedslidningen – også til forhandling mellem de politiske partier på Christiansborg.

3Fs arbejdsmiljøpolitiske chef, Ulla Sørensen, leverer i denne sammenhæng en kontant opfordring til regeringen og Folketinget om NU at leve op til de mange positive ord om at ville løfte indsatsen imod nedslidning og et bedre arbejdsmiljø – gennem konkret handling og enighed om markante merbevillinger til Arbejdstilsynet:

”Vi står ved målstregen nu, hvor politikerne ikke mere kan skubbe beslutningerne foran sig. Hvis de gør, må vælgerne tage konsekvensen ved det kommende folketingsvalg,” siger Ulla Sørensen.”Der bør som minimum tilføres 100 mio. kr. årligt ekstra til Arbejdstilsynets arbejdsmiljøindsats, så de kan levere en styrket og effektiv kontrolindsats på de virksomheder, som tilsidesætter medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynet har over årene været ude for en helt urimelig nedskæring af bevillingerne.”

Siden 2007 er Arbejdstilsynet blevet beskåret med en tredjedel, hvilket også ses på kerneopgaven: Bevillingen til tilsyn med arbejdsmiljø er også faldet med en tredjedel fra 543 mio. kr. i 2007 til 360 mio. kr. i 2018.Det har betydet, at Arbejdstilsynet har måttet sige farvel til et stort antal medarbejdere, der lavede tilsyn med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Nedgangen ses tydeligt på antallet af tilsynsbesøg: Fra 2014 til 2018 er antallet af tilsynsbesøg faldet med 40 procent. Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet over for virksomhederne er i samme periode faldet med 27 procent.

Samtidig går det den forkerte vej med arbejdsmiljøet i Danmark. Ifølge NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – stiger både andelen af psykisk overbelastede lønmodtagere og andelen med overbelastninger af muskel og skelet. En voksende andel af arbejdsstyrken (ca. 25 procent af lønmodtagerne) tilbringer således mindst en ¼-del af deres arbejdsdag i belastende arbejdsstillinger − eksempelvis med bøjet ryg, på hug eller ved at gentage de samme armbevægelser – viser de seneste tal fra 2018.Stadig flere lønmodtagere oplever også arbejdsrelaterede sygdomme – såsom træthed, søvnproblemer og depressive symptomer – og et generelt dårligere meltalt helbred.

”Det er en helt uacceptabel udvikling, at arbejdsmiljøproblemerne vokser, alt imens der er skåret så voldsomt på kontrollen ude på arbejdspladserne,” siger Ulla Sørensen. ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har selv erkendt, at den hidtidige arbejdsmiljøindsats er slået fejl.”

Op imod 10.000 af 3F’s medlemmer er hvert år udsat for arbejdsskader, nogenlunde ligeligt fordelt på arbejdsulykker og nedslidningsskader.

”Menneskeligt er det helt uacceptabelt, at så mange af vores kolleger hvert år mister mulighed for at fortsætte i deres job på fuld kraft for en kortere eller længere periode. Politikerne må slå søm i nu, hvor der forhandles ved flere borde om både arbejdsmiljø og begrænsning af nedslidning for at sikre værdig tilbagetrækning. Ellers bliver det svært fremover at tro på de mange skåltaler og positive løfter om at have viljen til at gøre noget ved problemerne. Det er lønmodtagernes liv og helbred, der er på spil, når man ikke tager arbejdsmiljø og sikkerhed tilstrækkelig alvorligt.”


Kilde: 3F Fagligt Fælles Forbund
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.