Transport 2019
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 8

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Nettog Hobby
CPH: Ny milliard-udvidelse af terminalen giver plads til 40 mio. passagerer om året
NyhedDer er udsigt til masser af ekstra lys og luft i terminalerne og bagageudleveringen, når Københavns Lufthavn udvider terminalbygningen med 80.000 m2 ved det travle område mellem Gates C og B. I morgen løftes sløret for, hvem der skal tegne og planlægge projektet sammen med Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn gør nu klar til det hidtil største byggeprojekt på rejsen mod en lufthavn med plads til 40 millioner passagerer. Der planlægges en udbygning af terminalområdet på i alt 80.000 m2 - en udbygning så stor, at den svarer til at bygge et mindre supersygehus.

Det betyder, at passagerer, medarbejdere og flyselskaber får mere plads og bedre forhold i bagageudleveringen og det travle passagerområde i terminalen mellem Gates C og B.

Som noget nyt sætter lufthavnen sig sammen med de valgte arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører de næste 12 måneder, hvor man sammen udformer og udvikler det færdige projekt efter ”Co-Creation” princippet.

Co-Creation med grøn omtanke
”Vi har store forventninger til det tætte partnerskab om udviklingen af projektet,” siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

”Det skal være et byggeri, der viser Danmark, når det er bedst: Smuk nordisk arkitektur, grøn omtanke, tilgængelighed, rummelighed og ukompliceret service, hvor det hele er indenfor rækkevidde. For selvom lufthavnen vokser, vil man som passager i CPH fortsat opleve at have alt under ét tag – modsat mange andre lufthavne i resten af verden,” siger Thomas Woldbye.

Det nye projekt er en del af Københavns Lufthavns udbygningsplan, hvor der investeres 20 milliarder kroner i at bygge en fremtidens lufthavn med plads til 40 millioner rejsende og til de mange medarbejdere, flyselskaber og groundhandlere, der håndterer flyene.

”Vores opgave er at binde Danmark bedst muligt sammen med resten af verden. Men konkurrencen om at fastholde og udvikle nye ruter sammen med flyselskaberne er benhård. Derfor skal vi udvikle os, hvis vi skal fastholde positionen som Nordeuropas førende trafikknudepunkt,” siger Thomas Woldbye.

Mere plads, lys og luft i den nye bagageudlevering
I det nye projekt skal det eksisterende terminalområde mellem Gates C og B bindes sammen af en kommende 270 meter lang og 60 meter bred tilbygning. Det nye byggeri skal blandt andet gøre plads til en markant udvidelse af bagageudleveringen og en udvidelse af paskontrollen for afrejsende og ankommende passagerer ved lufthavnens C Gates.

”Passagernes rejse gennem lufthavnen skal være en spændende, effektiv og tryg oplevelse. Med det nye projekt sætter vi også fokus på ankomsten med en langt større bagageudlevering, hvor er mere plads, lys og luft,” fortæller Thomas Woldbye.

Byggeriet midt i lufthavnen skal foregå mens fly, medarbejdere og passagerer bruger lufthavnen som de plejer. Så stort et byggeprojekt midt i lufthavnens kerne er naturligvis ikke uden udfordringer.

"Der kan ske fejl, og det kan betyde forsinkelser eller gener for passagerer, flyselskaber og andre brugere af lufthavnen. Målsætningen er selvfølgelig at gennemføre projektet, så det bliver udført til størst mulig glæde for alle, der bruger Københavns Lufthavn," siger Thomas Woldbye.

Det er en udfordring, der ikke alene gør udvidelsen til et af de største byggeprojekter i Danmark lige nu – men også et af de mest komplekse.

Fokus på bæredygtighed
Det er projektets programchef Finn Bloch, der blandt andet har ansvaret for, at byggeriet bliver til mindst mulig gene for passagerer, flyselskaber og ansatte.

”Her skal vi trække på den grundige erfaring vi har med store byggeprojekter midt i en travl lufthavn, der er i drift alle døgnets timer på alle årets dage. I det tætte partnerskab med arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører har vi også planlagt inddragelsen af brugerne – vores medarbejdere, flyselskaberne og groundhandlerne og alle de andre der har deres daglige drift i området - i både byggeriet og hele processen,” siger Finn Bloch og fortsætter:

”Det er vigtigt for os, at det nye terminalområde er af høj kvalitet, og at terminaludvidelsen er fremtidssikret, fleksibel og ikke mindst bæredygtig på alle de områder vi kan, og hvor det giver mening.

Det skal være smukt og funktionelt på samme tid – og så skal det altså også bygges med grøn omtanke. Derfor har alle i samarbejdet underskrevet et manifest om bæredygtighed, hvor vi forpligter os til at vælge bæredygtige løsninger og materialer, der hvor det giver mening,” siger Finn Bloch.

Fakta
•Terminalen mellem Gates C og Gates B udvides med 80.000 m2
•Tilbygningen er 270 meter lang og rækker 60 meter ud fra den nuværende facade.
•Første etape af byggeriet er færdig i 2023. Anden fase i 2028/29.
•Projektet vil skabe cirka 350 byggejobs i hele perioden.
•Københavns Lufthavn investerer cirka 4 milliarder kroner i projektet. Samlet forventes en investering på 20 milliarder kr. i at gøre plads til 40 millioner rejsende.
•I dag rejser der årligt 30 millioner passagerer gennem terminalerne.
•Lufthavnen har netop udvidet Terminal 2 og 3 og hele sikkerhedskontrollen og er i gang med at bygge en Finger E. Her er første etape klar til sommer.

Kilde: Københavns Lufthavn (CPH)

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.