Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Dtl magasinet
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Info fra Admin.


Admin : Obs, sommeren er over os, derfor begrænset opdatering juli måned.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
DTL: Omfartsvej-penge bør gå til rastepladser
NyhedAf Claus Perregaard, Dansk Transport og Logistik

Den meget omdiskuterede omfartsvej ved Mariager, som var en del af regeringens og dansk Folkepartis infrastrukturaftale, bliver alligevel ikke realiseret som først påtænkt, oplyser TV2. De sparede udgifter bør konverteres til flere p-pladser til lastbiler på rastepladserne – også til særtransporter – lyder det fra DTL-Danske Vognmænd:

Otte kilometer omfartsvej omkring Mariager har fået massiv mediedækning – og kritik – siden regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde deres infrastrukturaftale i sidste uge. Nu bliver det element ikke til noget. Besparelsen bør derfor sættes i spil til mere påtrængende behov, siger DTL-Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard:

-Hvis det nu er besluttet ikke at bruge pengene i Mariager, så er der jo et anseligt ubrugt millionbeløb i spil. De penge ser jeg gerne brugt på rastepladser og bedre forhold for særtransporterne, siger Erik Østergaard.

Presset er øget på rastepladserne

-Der er kapacitetsproblemer med parkeringspladser til lastbiler en del steder i landet. Dels fordi der er mere trafik, dels fordi der er så mange lavtlønschauffører med overnatningsbehov. Når man ikke er lykkedes med at stoppe den unfair konkurrence og sociale dumping fra lavtlønschauffører, så er presset øget på rastepladserne. Og det er der også danske vognmænd og chauffører der betaler en pris for, fordi de fanges i et urimeligt valg mellem at modtage en bøde for enten ulovlig parkering eller overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne. Så der er god brug for flere pladser.

Velegnede rammer for særtransporter

-Og så har Danmark mange særtransporter. Vi har store vindmølleproducenter og andre, der med spærretider og andet har vanskelige vilkår til at gennemføre komplicerede transporter. Flere rastepladser med særligt velegnede rammer for særtransporter vil styrke vores erhvervsliv, smidiggøre trafikken og de vognmænd og chauffører, der kører med særtransporterne, får en langt lettere arbejdsdag.

-Jeg har som sådan ikke haft en særlig holdning til omfartsvejen i Mariager, men jeg kan forstå at den nu er taget af bordet. Så hermed DTLs input til politikerne med forslag til en hensigtsmæssig brug af midlerne, slutter Erik Østergaard.


Kilde: Dansk Transport og Logistik (DTL)
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.