Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 6

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Beskatning for veterankøretøjer skal forenkles
NyhedReglerne for beskatning af veteranbiler er komplicerede og vanskelige at kontrollere. Derfor lægger skatteministeren og Dansk Folkeparti nu op til en forenkling, hvor det såkaldte originalitetskrav afskaffes.

Veteranbiler skal i dag fremstå som de gjorde, første gang de rullede ud over kantstenen for mindst 35 år siden. Ellers bortfalder de gunstige skattevilkår, der gælder for veteranbiler. Det kan imidlertid ofte være svært at afgøre, hvorvidt en bil reelt er ændret – især hvis der er tale om biler, der har mange år på vejene bag sig.

Derfor foreslår skatteminister Karsten Lauritzen sammen med Dansk Folkeparti nu at forenkle reglerne. Forslaget indebærer, at veteranbiler kun skal leve op til et krav om, at de er over 35 år gamle, mens det såkaldte originalitetskrav afskaffes.

”Med de regler, jeg sammen med Dansk Folkeparti lægger op til, vil det blive nemmere og billigere for bilejerne at kunne nyde deres veteranbiler, ligesom det også bliver lettere at administrere reglerne for Motorstyrelsen. For mig er det en win-win-situation”, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Dansk Folkepartis Rene Christensen glæder sig over, at danske veteranbilejere fremover kan se frem til mindre komplicerede regler.

”Det har længe været et ønske fra Dansk Folkeparti at forenkle reglerne for ejerne af veteranbiler. Som det er i dag, er reglerne for komplicerede. Derfor ser jeg også frem til at se flere gode, flotte veteranbiler på vejene – uden den enkelte ejer behøver bekymre sig over komplicerede regler”.

Med forslaget vil flere biler blive omfattet af reglerne om veterankøretøjer. Forslaget skønnes derfor at indebære et mindre finansieringsbehov. Det endelige finansieringsbehov skal konsolideres og vil skulle findes indenfor motorområdet.

Reglerne for afgiftsberegning på veteranbiler


Kriterier for afgiftsberegning på veteranbiler med gældende regler:

•Veteranbiler skal fremtræde som ved første registrering – og den første registrering skal minimum være foretaget 35 år tidligere.

•Fra bilens 35. år skal der kun betales en fjerdedel af den normale årlige ejerafgift. Beregning af registreringsafgift er desuden mere lempelig for veteranbiler end for andre brugte køretøjer.

•Det er nemt at oprette sin bil som veteranbil. Det gøres med nemID på www.motorregister.skat.dk.


Kilde: Skatteministeriet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.