Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 6

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Movia - Ørslev Turisttrafik i Vordingborg bliver for andet år i træk kåret som årets busoperatør
NyhedBuspassagererne har for andet år i træk kåret Ørslev Turisttrafik som årets busoperatør. Prisen blev uddelt 30. april 2019 på den årlige operatørkonference for Movias busoperatører. Derudover blev der uddelt priser for Årets Københavnerlinje og Årets S-buslinje.

Prisen som Årets Operatør 2019 gik for andet år i træk til Ørslev Turisttrafiks garageanlæg i Vordingborg, som er den operatør og det garageanlæg, som har haft de mest tilfredse passagerer i busserne i løbet af sidste år. Det er de fire buslinjer 661R, 664, 669 og 678, som har garage i Vordingborg, og som bedømmelsen er baseret på.



Helle Peitersen, drifschef i Ørslev Turisttrafik sagde til prisoverrækkelsen:



"For at vinde sådan en pris kræver det, at man har sat det rette hold sammen af medarbejdere, som er dygtige til at løfte i flok. Det at vi vinder prisen for andet år i træk er et udtryk for på en fantastisk holdindsats af Ørslev Turisttrafiks medarbejdere, og jeg er meget stolt af indsatsen".


Med prisen som Årets Operatør 2019 følger 100.000 kr. og et maleri af Per Hillo.


Prisuddelingen er baseret på Movias kvalitetsindeks. I kvalitetsindekset måler Movia løbende passagerernes tilfredshed på en række områder såsom begrænsning af støj, overholdelse af køreplanen, indeklima og chaufførens service og fremtræden, og årets operatør fik flest point fra passagererne. Kvalitetsindekset er lavet på baggrund af interviews med 30.000 passagerer i busserne i Movias område på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.


"Det er vigtigt for Movia at levere en kollektiv transport, som fungerer godt og reducerer trængsel. Med operatørpriserne anerkender vi de operatører, som er med til at styrke den samlede oplevelse af kollektiv transport. Det kræver en dygtig holdindsats mellem garageanlæg, ledere, chauffører, mekanikere og rengøring at nå dertil, og indsatsen kan både operatørerne og Movia være stolte af", siger Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen.


Ved operatørkonferencen kårer Movia også Årets Københavnerlinje og årets S-buslinje.


Prisen som Årets Københavnerlinje gik til busoperatøren Keolis's garageanlæg på Avedøre Holme, Stamholmen, for kørslen på linje 14. Årets Københavnerlinje gives til den buslinje i hovedstaden, som opnår den højeste kundetilfredshed i Movias kvalitetsindeks. Det er kun linjer, der kører mere end 50.000 timer om året, og som ikke er en S-bus, der kan indgå i bedømmelsen. Med prisen følger 50.000 kr.


Prisen for Årets S-buslinje gik ligeledes til Keolis for kørslen på linje 500S. Denne linje hører også hjemme på Avedøre Holme, men på garageanlægget Industriholmen. Prisen gives til den operatør blandt i alt otte S-buslinjer, som passagererne er mest tilfredse med. Vinderen af prisen modtager 50.000 kr.

Kilde: Movia




Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.