Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
FDM - Dårlig skiltning ved vejarbejder skyld i ulykker
NyhedVildledende og manglende skilte og afmærkninger er en medvirkende årsag, hver femte gang, der er en ulykke ved et vejarbejde. FDM kalder den dårlige skiltning for sjusk og efterlyser bedre tilsyn med vejarbejderne.

Fejlagtig, forvirrende eller direkte ulovlig skiltning er langtfra et særsyn, når landets bilister passerer et vejarbejde. Det viser besøg, FDM har foretaget på flere vejarbejder i hovedstadsområdet. Og den dårlige skiltning og afmærkning er absolut ikke ufarlig. Faktisk er den en medvirkende årsag ved hver femte uheld ved et vejarbejde, skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

Ved et af de vejarbejder, FDM besøgte, blev bilisterne blandt andet mødt med modstridende skilte om vognbaneskift og sammenfletning. Ved to andre ledte vejstriber ligefrem bilisterne direkte ind i en afspærring.

”Bilister skal naturligvis overholde skiltningen, og passe på hinanden og dem, der arbejder ved vejen. Men hvis skiltningen eller afmærkningen er upræcis eller forkert, så er der risiko for, at det går galt. Derfor er det også vigtigt, at skiltningen er lovlig og nem at afkode. Her har både entreprenører, bygherren og myndigheder et stort ansvar,” siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.

Det er den enkelte entreprenør, som opstiller afspærringen, der har ansvar for, at den er korrekt og overholder loven. Afspærringen skal tilses to gange dagligt. Derudover skal bygherren sørge for, at entreprenørens afspærring og skiltning overholder loven, og endelig skal vejmyndigheden i den pågældende kommune føre tilsyn med vejarbejderne.

Hos Københavns Kommune, der har ført tilsyn med to af de vejarbejder, FDM har besøgt, forklarer man de oversete fejl med, at man har haft fokus på andre ting, og at man sikrer, at fremkommeligheden fungerer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen understreger dog, at den allerede i dag har en god dialog med entreprenørerne om afmærkninger.

”Alle kan lave fejl, men de fejl, vi fandt ved vejarbejderne, er til at få øje på, så det virker sjusket, at de sker. De er til fare for bilisterne, der risikerer at køre galt. Men de er i den grad også til fare for dem, der arbejder på vejene. Derfor mener vi også, at både entreprenører og myndigheder bør blive bedre til at afmærke vejarbejder og føre bedre tilsyn,” siger Dennis Lange.

Læs mere om den dårlige skiltning ved vejarbejde på www.FDM.dk eller i Motor nr. 6.

Kilde: FDM
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.