Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 5

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
DTL: Varm støtte til nyt udvalg mod social dumping
NyhedAf Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik

Transportministeren og beskæftigelsesministeren vil nu nedsætte et lovforberedende udvalg om bekæmpelse af social dumping på landevejene med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. DTL bakker op og roser regeringen.

Regeringen vil sætte yderligere ind mod social dumping på landevejen og nedsætter nu et lovforberedende udvalg, der bl.a. skal sikre udenlandske chauffører danske lønvilkår. Det sker på baggrund af anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter.

DTLs adm. direktør Erik Østergaard bakker op: -Vi støtter varmt, at de største repræsentanter for arbejdsmarkedet sidder med i udvalget. Især fordi parterne har formået at nærme sig hinanden ved deltagelsen i det udvalg under den forrige regering, som skulle sikre, at de grimme tilstande med de filippinske chauffører i Padborg sidste år ikke gentager sig.

Parterne foreslår blandt andet, at der indføres mindsteløn på transportområdet for såkaldt cabotagekørsel. Anbefalingen er, at denne gruppe chauffører skal have lønvilkår, der stemmer overens med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters kollektive overenskomster på transportområdet. Derudover skal kontrollen og håndhævelsen af kravene skærpes, så virksomheder, der ikke overholder de nye regler, blandt andet kan få bøder.

Normalt sker der ikke lovgivning om lønforhold i Danmark, da dette foregår ved overenskomstforhandling i den såkaldte danske aftalemodel. Men parterne har fundet det nødvendigt, at der indføres lovgivning om, hvad der skal gælde for udenlandske chauffører, der kører i Danmark, men som er ansat uden for landets grænser.

-Det støtter DTL fuldt og helt, og det vil ikke mindst være et godt signal at sende til EU, som står foran at skulle genoptage forhandlingerne om vejpakken, der skal sikre chaufførernes vilkår, når de kører i de enkelte EU-lande. I dag er der tale om rene Wild-West tilstande, og lovgivning er den eneste måde at få sat en stopper for festlighederne på, slutter Erik Østergaard.

Det lovforberedende udvalg kommer ud over repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet og Justitsministeriet til at bestå af repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt DA og FH.

Udvalget ventes at afslutte arbejdet senest den 1. december 2019.




Kilde; Dansk Transport og Logistik (DTL)
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.