Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Nu kan alle lære at regne den rigtigt ud
NyhedRegning og matematik er for mange et hadefag i skolen, men næsten alle skal bruge det i hverdagen. Nu kan alle lære at regne med den populære portal MatematikFessor.dk, som mange kender fra deres børn

Det er stort set umuligt at begå sig på arbejdsmarkedet, hvis man ikke kan et minimum af regning og matematik. Mange jobfunktioner kræver, at man skal regne noget ud for at løse en arbejdsopgave. Det samme gælder i forhold til uddannelse og efteruddannelse.

På mange voksenuddannelser har en del elever udfordringer med undervisningen, fordi de ikke kan regning og matematik på et tilstrækkeligt niveau. Derfor gik TUR - Transporterhvervets Uddannelser, TUR Forlag og firmaet bag MatematikFessor, EduLab ApS, sammen om et pilotprojekt, der skulle videreudvikle læringsportalen til også at tilbyde erhvervsmatematik.

Hadefag blev til favoritfag
Pilotprojektet blev en stor succes på 2 erhvervsskoler på Sjælland, hvor eleverne tog godt imod idéen.
- En elev, der tidligere havde haft problemer med regning og matematik, ville ikke med de andre til pause. Han ville hellere bruge pausen på at lave matematik – ganske enkelt fordi det var sjovt. Den legende tilgang, den øjeblikkelige feedback på øvelserne og de pædagogiske videoer har vist sig at være nøglen til succes, fortæller forlagschef hos TUR Forlag, Annette Klubien.

- Med erfaringerne fra pilotprojektet er vi overbeviste om, at rigtig mange elever på tværs af brancher vil kunne have stor gavn af at forbedre deres færdigheder inden for regning og matematik med denne meget sjove og intuitive læringsplatform, slutter Annette Klubien.

Regning og matematik for alle
Resultatet af projektet er blevet 3 digitale bøger, Erhvervsmatematik Del 1, 2 og 3.
TUR har defineret de relevante emneområder, og EduLab har udviklet materialet, som er målrettet elever inden for FGU (Forberedende Grunduddannelse) og EUD.

Materialet er også særdeles velegnet til efteruddannelse og er i det hele taget relevant for alle, der ønsker at blive bedre til regning og matematik. Der er intet krav om tilknytning til et uddannelsessted, og det betyder, at også privatpersoner og virksomheder kan købe en licensnøgle.

De 3 bøger dækker pensum i folkeskolens 2. klasse til og med 9. klasse. Der er således et niveau for alle uanset branche, alder og kompetencer, og indholdet overlapper ikke matematikniveauet på erhvervsuddannelserne.

- Hos TUR har vi mange års erfaring og indblik i, hvad der er behov for på transportuddannelserne, fortæller Jørgen Jæger, der er seniorkonsulent i TUR og tidligere matematiklærer både i folkeskolen og på teknisk skole.

- Den viden brugte vi til at sætte spot på de specifikke områder inden for regning og matematik, der typisk volder problemer på uddannelserne. Det betyder, at materialet i de tre matematikbøger er relevant og brugbart for de elever, der gerne vil være bedre til regning og matematik. Samtidig kan programmet tilpasse sig det niveau, du er på nu og her, forklarer Jørgen Jæger.

Lige adgang for skoler, virksomheder og private
Bøgerne i erhvervsmatematik findes på www.matematikfessor.dk. Hvert emne gennemgås med en kort video, og man kan vælge mellem opgaverne efter behov.

Licensnøgler til MatematikFessor købes på shop.turteori.dk. Her viser en række videoer trin for trin, hvordan man kommer i gang med programmet og de mange muligheder.

Der er mulighed for at købe enkeltlicenser, som primært er beregnet til privatpersoner og virksomheder, der ønsker at opkvalificere deres medarbejdere. Skoler har mulighed for at købe klassesæt.


Kilde: TUR.dk

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.