Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Region Midtjylland får også egne ambulancer
NyhedTil september udvider Region Midtjylland sin præhospitale flåde med tre ambulancer og en akutlægebil. Selvom det fortsat primært er private firmaer, der kører regionens udrykningskøretøjer, så giver udvidelsen regionen gode muligheder for at samle erfaring og på sigt styrke konkurrencen.

Private firmaer leverer fortsat langt de fleste af Region Midtjyllands 66 ambulancer, men fra 1. september øger regionen sin egen flåde med endnu en akutlægebil og tre nye ambulancer. Dermed driver regionen i alt fem regionale akutlægebiler og tre ambulanceberedskaber.

Erfaring og konkurrence

Regionsrådet i Region Midtjylland overvejer at hjemtage væsentlige dele af ambulancedriften i forbindelse med et udbud i 2020, og ønsker i den forbindelse at samle mest mulig erfaring.

- Vi er kommet godt fra start med de østjyske akutlægebiler, som har kørt siden slutningen af 2018. Nu bliver det spændende at komme helt tæt på ambulancedriften, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Ingen forskel for patienterne

Regionsrådsformanden understreger, at patienterne ikke kommer til at mærke, hvilken ambulanceleverandør, de bliver transporteret af.

- Vi er tilfredse med de nuværende leverandører, men ønsker at fremme konkurrence på området og sikre borgerne mest mulig sundhed for pengene, siger Anders Kühnau.

Attraktive jobs til ambulancebehandlere

Leder af de regionale akutlægebiler og ambulancer overlæge Bo Nees Iversen, ser frem til, at de nye ambulancer kommer i drift.

- Jeg glæder mig til, at vi skal drive både akutlægebiler og ambulancer. Det betyder, at vi nu kan imødekomme de ambulancebehandlere, der ønsker at bruge deres forskellige kompetencer til at køre vagter i såvel akutlægebil som ambulance. En større organisation vil også sikre en mere bæredygtig daglig drift, siger Bo Nees Iversen.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Den nye ambulance er en Volkswagen Crafter, som er valgt med fokus på sikkerhed og godt arbejdsmiljø. Der er blandt andet elektriske bårelejer, som er bedre og mere sikre for patienterne og for ambulancepersonalet, der fremover ikke skal hæve og sænke båren manuelt.

Fakta
•Præhospitalet skal fra 1. september 2019 drive tre regionale ambulancer, som får baser i Aarhus, Randers og Horsens samt endnu en akutlægebil med base i Ringkøbing.
•Præhospitalet skal fra 1. september drive en helt ny regional akutlægebil med base i Ringkøbing.
•Præhospitalet har siden december 2018 drevet fire akutlægebiler i Horsens, Aarhus, Randers og Grenaa og driver dermed i alt fem regionale akutlægebiler.
•Region Midtjylland har i dag 66 ambulancer, og der er ikke planer om at ændre dette antal.
•Med den nye akutlægebil går Region Midtjylland fra ni til ti akutlægebiler.
•Drift samt køb af køretøjer finansieres inden for det eksisterende budget til ambulancedrift.
•Den samlede ambulancedrift koster cirka 500 mio. kr. om året.
•Næste ambulanceudbud finder sted i 2020.

Kilde: Region Midtjylland
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.