Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 6

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
GH Truck Training
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
GH Truck Training
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Amadeus og Visa CyberSource i nyt samarbejde for at bekæmpe svindel ved køb af rejser
NyhedDen nye aftale gør det muligt for Amadeus' globale rejsebookingsystem at overholde EU's direktiv om betalingstjenester, Payment Services Directive 2 (PSD2), med mere effektiv godkendelse af kunder og beskyttelse mod svindel uden at påvirke betalingsoplevelsen. Samarbejdet gør det muligt for Amadeus at drage fordel af CyberSources kompetencer inden for styring af betalinger, godkendelse og svindel, kombineret med mere data.

Den Europæiske Centralbank anslår, at onlinesvindel med kort beløber sig til i alt 1,3 mia. euro om året i Europa. Det er derfor, at direktivet PSD2 og Regulatory Technical Standards (RTS) kræver en såkaldt Strong Customer Authentication (SCA). Denne godkendelsesmetode kræver to-faktor-godkendelse af de fleste elektroniske betalinger, der foretages inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Derfor har Amadeus nu indledt et samarbejde med Visas betalingsplatform CyberSource for at kunne tilbyde den globale rejsebranche en række nye avancerede funktioner til at håndtere betalinger og svindel.

Forberedelse til SCA
Samarbejdet betyder, at der introduceres to-faktor-godkendelse, hvilket vil hjælpe rejsebureauerne med at forberede sig på SCA, reducere risikoen for svindel og minimere den potentielle indvirkning, det nye direktiv kan have på kundeoplevelsen.

Ifølge RTS skal betaleren kunne dokumentere sin identitet ved størstedelen af de elektroniske betalinger inden for EØS ved hjælp af mindst to af følgende metoder:
•Information som køberen ved (eksempelvis PIN-kode)
•Noget køberen har (f.eks. SIM-kort eller mobiltelefon)
•Noget køberen er (f.eks. fingeraftryk)

For at hjælpe rejsebureauerne med at opfylde SCA-kravene, vil CyberSources godkendelsesløsning 3-D Secure (3DS) 2 være integreret med Amadeus' betalingsplatform. 3DS 2 inkluderer yderligere forbedringer, der giver rejseudbydere og deres bankpartner et godt udgangspunkt for at imødekomme SCA-kravene uden at gå på kompromis med den hurtige og smidige betalingsoplevelse.

CyberSources godkendelsesløsning 3DS 2 betyder blandt andet:
•At rejsebureauer og banker, der håndterer betalinger, kan dele mange flere data end tidligere, hvilket kan være til stor hjælp i forbindelse med risikovurdering. At den tid, rejsende skal bruge på to-faktor-godkendelse, reduceres, hvilket gør det nemmere at betale.
•Understøttelse af godkendelse i apps på mobilenheder (kommer i 3DS 2.2)
•Mulighed for at anmode om specifikke undtagelser fra SCA's krav (kommer i 3DS 2.2)

- Rejsebranchen står ligesom mange andre brancher over for en ny æra, der bliver formet af ny teknologi og nye regler, kombineret med nye krav fra forbrugerne om smidige interaktioner og transaktioner, siger Justin fraser, Head of CyberSource Europe. Det er vigtigt at kunne tilbyde en ukompliceret betalingsoplevelse og samtidig opfylde nye tilsynskrav og levere en effektiv håndtering af godkendelser og svindel.


De rejsebureauer, der anvender den rette teknologi, vil være bedre positioneret til at kunne optimere undtagelser fra SCA, håndtere svindel og i sidste ende opfylde kundernes forventninger til enkle og sikre rejsebetalinger. Derfor har Amadeus og Visa CyberSource indledt dette samarbejde.

– I en verden, hvor betalinger i stigende grad er mobile og rejsende forventer, at de kan betale med et enkelt klik, er det vigtigt, at rejsebureauerne tænker over den samlede kundeoplevelse, når de implementerer SCA, forklarer Bart Tompkins, Managing Director Payments på Amadeus. Vi arbejder med CyberSource og ser frem til at give vores kunder mulighed for at udnytte fordelene ved 3DS 2 på tværs af alle vores løsninger og i hele det globale økosystem for rejser, samtidig med at vi skaber fundamentet for enkel og effektiv to-faktor-godkendelse gennem ny teknologi såsom biometri.



Ukomplicerede betalinger giver konkurrencemæssige fordele
CyberSources løsninger til håndtering af betalinger, svindel og godkendelser kommer til at indgå som en del af Amadeus betalingstilbud over hele verden. Takket være den effektive analyse af potentiel svindel får rejsebureauerne mulighed for at ansøge om forskellige undtagelser fra SCA, hvilket kan give dem konkurrencemæssige fordele.

CyberSources håndtering af svindel er baseret på milliarder af Visa- og CyberSource-transaktioner, der foretages årligt, hvilket gør det muligt at afsløre svindel på et tidligt stadie, og med større nøjagtighed. Desuden styrkes CyberSources løsninger yderligere af de tjenester til kundegodkendelser, som leveres af Visas datterselskab CardinalCommerce.

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.