Nordsjællands Veterantog
Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 16

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Dtl magasinet
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Advokatfirma - Chaufførhoteller – dog ikke uden problemer
NyhedEfter dansk ret må chauffører ikke afholde deres lange hvil på 45 timer i lastbilen. Der er derfor et stort behov for steder, hvor chaufførerne i stedet kan afholde dette hvil.

Ifølge den nye transportminister Benny Engelbrecht må vognmandsbranchen dog selv sørge for faciliteter til at afholde det lange hvil. Eksempelvis chaufførhoteller. Brugen af chaufførhoteller er dog ikke helt uden problemer. Her kan som eksempel nævnes problemer i forhold til planlovgivningen samt tilknytningsproblematikken, som vi så diskuteret i sagen med den rumænske chauffør.


Planlovgivningens udfordringer

Problemerne i forhold til planlovgivningen kan opstå, hvis vognmandsvirksomhederne bygger eller lejer erhvervsejendomme med det formål, at chaufførerne skal kunne afholde deres lange hvil der.

Hvad en ejendom må benyttes til, og i hvor stor stil, er reguleret af de enkelte kommuners kommuneplan; herunder lokalplan hvis sådan en er udarbejdet. Ved erhvervsejendomme skal man være opmærksom på, hvis kommune- eller lokalplanen ikke tillader beboelse på erhvervsejendomme – eller eventuelt i begrænset omfang. Dette kan f.eks. være beboelsestilladelse dog kun for bestemte virksomhedsklasser. Hvis ejendommen ikke er godkendt til beboelse, er det ikke tilladt at benytte den som soverum.


Er enhver overnatning så i strid med kommuneplan?

Østre landsret idømte i 2008 en vognmand en bøde på 20.000 kr. for gennem en periode på godt 7 måneder at have ladet chauffører overnatte i deres lastbiler, der holdt parkeret på virksomhedens erhvervsejendom, samt ved at have undladt at efterkomme et påbud om at bringe den ulovlige overnatning til ophør.

Retten udtalte i sagen, at ”den overnatning, der er foretaget i lastbiler på ejendommen efter det oplyste, har sammenhæng med den erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Imidlertid har chaufførernes overnatning på ejendommen ikke i sig selv karakter af erhvervsvirksomhed, men af beboelse. Endvidere findes overnatningens karakter af beboelse ikke at ændres derved, at det må lægges til grund, at den foregår i lastbilerne”.

Landsretten fandt altså frem til, at også overnatning i lastbiler på parkeringspladsen ved lejemålet vil kunne medføre, at brugen af lejemålet betragtes som beboelse, hvilket i dette tilfælde var i strid med kommuneplanen.

Da de enkelte kommuners planlovgivning altså er meget afgørende for udfaldet, kan etableringen af chaufførhoteller derfor ikke være helt uden problemer.


Tilknytningsproblematikken

Opførelsen af chaufførhoteller kan også skabe problemer i forhold til tilknytningsproblematikken. Det afgørende spørgsmål her består i, hvor meget chaufførerne kører i andre lande end der, hvor de er ansat, samt tilknytningen og samarbejdet mellem den vognmand, som har ansat chaufføren, og den speditør, som disponerer over det køretøj, som chaufføren kører i.

Denne problematik er et af de helt store spørgsmål i sagen angående den rumænske chauffør, der var ansat i et slovakisk vognmandsfirma, koncernforbundet med en dansk speditør. Det overordnede spørgsmål i denne sag er, hvorvidt chaufføren kan forlange at få dansk overenskomstmæssig løn- og ansættelsesvilkår.

Læs mere om sagen her

Etablerer man som vognmand chaufførhoteller til sine chauffører, skal man altså være opmærksom på, at det kan få betydning for vurderingen af tilknytningsforhold.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om, hvad man ellers skal være opmærksom på i forbindelse med problematikken angående chaufførhoteller, tilknytningsforhold eller anden transportjura, er du velkommen til at kontakte os, skriver NJORD Law Firm

Kilde: Jura & Info

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.