Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 8

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Et nyt selvkørende koncept - Scania AXL
NyhedVi introducerer det seneste medlem i vores selvkørende familie: Scania AXL, en helt selvkørende koncept-lastbil uden førerhus.

I hvad der udgør endnu en milepæl i udviklingen af selvkørende, tunge køretøjer, har en gruppe af Scania-eksperter på forskellige områder slået sig sammen og udviklet en koncept-lastbil, der uden et førerhus er bygget af komponenter fra vores modulsystem.

Da mange forskellige industrier søger at effektivisere deres transporter og gøre dem mere bæredygtige, bliver selvkørende køretøjer i stigende grad overvejet som vejen frem. Miner og store, lukkede byggepladser er eksempler på områder, hvor selvkørende køretøjer kan komme i spil, da områderne er velafgrænsede og nemmere at kontrollere.

Scania AXL, selvkørende koncept-lastbil uden førerhus



"Med Scania AXL koncept-lastbilen tager vi et markant skridt fremad mod fremtidens smarte transportsystem, hvori selvkørende køretøjer vil indgå helt naturligt", siger Scanias koncernchef og CEO Henrik Henriksson. "Vi vil fortsat bygge og lede koncepter som dette for at vise, hvad der er muligt at gøre med dagens teknologi".

For selvkørende køretøjer er softwaren på mange måder vigtigere end hardwaren. Scania AXL styres og overvåges i et meget kontrolleret, intelligent miljø. I f.eks. miner støttes de selvkørende transporter af et avanceret logistiksystem, der fortæller køretøjet, hvordan det skal opføre sig.

"Vi har allerede selvkørende lastbiler i drift hos nogle af vores kunder. Hidtil har de dog af sikkerhedshensyn været udrustet med et førerhus med plads til en chauffør, der kan gribe ind om nødvendigt. Scania AXL har ikke et førerhus med plads til en chauffør, og det ændrer situationen markant," siger Claes Erixon, chef for forskning og udvikling på Scania. "Udviklingen af selvkørende køretøjer har taget store skridt fremad i de senere år. Vi har endnu ikke løsninger på alle udfordringer, men ved hjælp af koncept-lastbiler som Scania AXL opnår vi nye gennembrud og lærer nyt med stor hastighed."

Forbrændingsmotoren, der sørger for fremdriften i koncept-lastbilen, er et godt eksempel på, hvordan velkendt og ny teknologi blandes. Motoren drives selvfølgelig af bæredygtigt biobrændstof.

Takket være den robuste konstruktion og de overlegne egenskaber klarer Scania AXL nemt det barske miljø, som miner og store byggepladser udgør. Et nyt, intelligent frontmodul erstatter det traditionelle førerhus, men selv uden førerhus er det let at se, at koncept-lastbilen er en Scania.

Kilde: Scania Danmark

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.