Chaufførnyt
Navigation
Besøgende
» Gæster online: 7

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Chaufførnyt
Fra fotoalbummet...

Ulykke Patientforeningen
Nyeste artikler
DTL Magasinet
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Arbejdstilsynet
Amukurs.dk
Job i Transport
Nordsjaellands Veterantog
Vestsjællands Veterantog
MY Veterantog
Østsjællandske Jernbaneklub
Nettog Hobby
Alstom udruster det første testtog i Norge med ombord togkontrolsystem
TogSerieudrulning af ombord-udrustningen påbegyndes i 2021, og de første tog, som overgår til ERTMS i kommerciel brug i Norge, forventes at være i drift i 2022. Installeringen af ombordudstyr på den norske flåde vil være færdig i 2026.

Alstom vil installere en løsning, som indebærer et dobbelt system, der gør det muligt for togene at køre på ældre linjer udrustet med ATC-2-systemet, samtidig med at de også kan køre på linjer, der for nylig er udrustet med ERTMS level 2-systemet. Konstruktionen af det dobbelte system minimerer hardwareudstyr ved at dele nogle indbyggede komponenter, nemlig balise-antennen, hjulsensorerne og den sikrede computer.
Allan Sølvsten ny adm. direktør for STILL Danmark A/S
Navne Allan Sølvsten tiltræder som ny adm. direktør for STILL Danmark A/S. Han har været hos STILL siden marts 2015 i stillingen som salgsdirektør og salgsansvarlig for regionen i Belgien, Holland, England og Norden. Fremover kommer hans fokus til at være på STILL Danmark A/S.

Allan overtager stillingen fra Reke Salievski, adm. direktør for STILL Nordic, som siden 2014 har været adm. direktør for STILL Danmark A/S
FDL - Forståelig kritik af ordførere: Alt for få, ved hvad de taler og stemmer om
NyhedDer er i dagens udgave af Lastbil Magasinet voldsom kritik af den konservative transportordfører, Niels Flemming Hansen. Og kritikken er yderst forståelig, for den konservative transportordfører udtaler sig lidt for ofte om emner, han åbenbart ikke har gidetsætte sig ind i. Desværre er Niels Flemming Hansen, der er søn af tidligere trafikminister Flemming Hansen, ikke ene om at dumme sig med udtalelser, som ikke har bund i virkelighedens verden.

Om det er fordi transportområdet ikke rangerer særligt højt, eller det er fordi nogle af dem, simpelt hen blev tvunget til at tage posten, ved man af gode grunde ikke
ITD - Regeringen enig i at overflytning af færdselsområdet giver god mening
NyhedDer var tirsdag den 12. november 2019 bred enighed i transportudvalget om, at en overflytning af opgaver på færdselsområdet fra politiet til færdselsstyrelsen er en god idé. Det eneste, der så står tilbage, er, hvordan overflytningen skal finansieres. ITD glæder sig over enigheden - nu handler det om at komme i mål hurtigst muligt.

Transportminister Benny Engelbrecht og justitsminister Nick Hækkerup var i går kaldt i samråd i Transportudvalget vedrørende regeringens aflysning af planerne om at flytte en række færdselsopgaver fra politiets til Færdselsstyrelsens ressort.
Det blev dyrt at manipulere
NyhedEt ukrainsk selskab blev i dag ved retten i Kolding idømt en bøde på 50.000 kr. for at have manipuleret med lastbilens forureningsbegrænsende udstyr og for at have kørt uden tilladelse

Sagen tog sin start, da selskabets lastbil blev standset ved Fredericia den 24. juli 2019 af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd. En kontrol af lastbilen viste, at der var manipuleret med lastbilens forureningsbegrænsende udstyr.
ITD: Større klarhed om sikkerhedskritiske fejl efter møde i Færdselsstyrelsen
NyhedEfter et møde i Færdselsstyrelsen står det noget klarere, hvordan Færdselsstyrelsen definerer alvorlige sikkerhedskritiske fejl. Styrelsen tolker i henhold til vejsidesynsdirektivet, både hvad angår kategorisering af fejl, og hvordan for eksempel en bremsekontrol skal foretages. Bøderne udskrives imidlertid af politiet, og herfra har det ikke været muligt at få bekræftet, hvorvidt de er enige i Færdselsstyrelsens tolkning og tilgang.

ITD og flere andre transportorganisationer deltog mandag den 11. november 2019 i et informations- og dialogmøde i Færdselsstyrelsen, hvor blandt andet de nye skærpede sanktioner for lastbiler, der ikke lever op til sikkerhedskravene, var på dagsordenen.
Havne drøftede havnelov og grøn omstilling med transportministeren
NyhedMandag lagde transportminister Benny Engelbrecht vejen forbi Københavns Havn til et møde med Danske Havne og Copenhagen Malmö Port (CMP). Der blev især talt havnelov og grøn omstilling, og ministeren fik selvfølgelig også en rundtur på havnen.

Det var brancheorganisationen Danske Havne, der repræsenterer landets erhvervshavne, der havde arrangeret ministermødet, og det blev afholdt i samarbejde med CMP.
ITD: Klog og vigtig beslutning af regeringen at udrulle klimavenlig asfalt
NyhedRegeringen har besluttet, at der fra 2020 skal udlægges klimavenlig asfalt på de danske statsveje, i takt med at vejene skal have udskiftet asfalt. Beslutningen er truffet på baggrund af en række test fra Vejdirektoratet, som viser, at en udlægning af asfalten fra 2020 kan medføre en reduktion på 184.000 tons CO2 frem mod 2030. Det klimavenlige initiativ vækker glæder hos ITD.

- Det er en rigtig klog beslutning at begynde at udrulle klimavenlig asfalt på statsvejene. Vi er jo i en situation, hvor vi skal finde nogle smarte og intelligente løsninger på de klimaudfordringer, som hele samfundet står overfor.
DTL: Færdselsstyrelsen på vej med katalog over sikkerhedskritiske fejl
NyhedPå et møde i går, mandag, fremlagde Færdselsstyrelsen en første skitse til et katalog over alvorligt sikkerhedskritiske fejl og mangler, som fra 1. januar 2020 kan give forhøjede bøder til både chauffører og vognmænd eller andre ejere/brugere af tunge køretøjer. En større delegation fra DTL-Danske Vognmænd deltog i mødet.

Færdselsstyrelsen er godt i gang med at udarbejde et ”katalog”, som ud fra objektive kriterier udpeger, hvad typiske ”alvorligt sikkerhedskritiske fejl og mangler” er.
DTL Magasinet november 2019
InfoLæs bl.a. Færdselsstyrelsens udmelding om sikkerhedskritiske fejl, parkeringsbøder m.m. Tjek regeringens planer på vognmandsbranchens område. Læs hvordan det er gået den syriske flygtning Omar og om, hvorfor et opgør med machokulturem i branchen er nødvendigt, hvis arbejdsmiljøet skal blive bedre

Du finder frem til månedens blad via dette Link
Delårsrapport: Stabil passagerudvikling i årets første ni måneder
Nyhed23,3 millioner passagerer rejste igennem Københavns Lufthavne i årets første ni måneder. Det var på niveau med rekordåret 2018. Lavere takster for flyselskaberne medførte nedgang i omsætningen på den direkte luftfartsrelaterede del af forretningen - den aeronautiske omsætning. Omvendt steg den ikke-aeronautiske omsætning, som var positivt påvirket af nye områder til restauranter og shopping i terminalerne. CPH fortsatte sine aktiviteter for at skabe vejen til en bæredygtig omstilling af luftfarten for at reducere sektorens påvirkning af klimaet væsentligt.
Regeringen vil udlægge klimavenlig asfalt på statsvejene
NyhedRegeringen har besluttet, at der skal klimavenlig asfalt på statsveje i 2020. Det sker som opfølgning på en ny rapport fra Vejdirektoratet, som slår fast, at asfalten fører til mindre CO2-udledning og luftforurening fra trafikken. Den nye type asfalt har desuden vist sig at være mere holdbar og have bedre støjreducerende egenskaber over tid end andre asfalttyper.

Vejdirektoratet har på fire vejstrækninger testet en ny type asfalt, der skal reducere vejens rullemodstand og dermed nedbringe CO2-udledningen fra trafikken
Daimler med ambitiøs udmelding: Alle lastbiler skal være CO2-neutrale i 2039
NyhedSom verdens største producent af lastbiler tager Daimler Trucks nu et stort og opsigtsvækkende skridt i retning mod en grønnere og mere CO2-neutral fremtid. For fra og med år 2039 sigter lastbilproducenten nemlig mod udelukkende at levere CO2-neutrale køretøjer til de europæiske, nordamerikanske og japanske markeder. Målet er, at alle tunge køretøjer på vejene skal være CO2-neutrale i år 2050.

Selvom det måske lyder som en nærmest uoverkommelig opgave, var der ingen tvivl at spore hos øverste chef for lastbildivisionen i Daimler, Martin Daum på International Supply Chain Conference, som blev afholdt 25. oktober i Berlin. For nok er opgaven stor, men den er ikke umulig. Til gengæld er den strengt nødvendig, fordi klodens klima ændrer sig i hastig fart.
FDL - For små bevillinger til tungvognssektionen: Skærpet kontrol er langt vigtigere end måltallene
NyhedDet er ikke en dag for tidligt, at der nu politisk fokuseres mere på tungvognspolitiets indsats, for det er helt ude i hampen, at mange af tungvogns-sektionens ressourcer er anvendt til det, man i politiet kalder andre opgaver. Spørgsmålet er så bare, om vii det hele taget kan være sikre på, at de ekstra penge, sektionen får, nu også anvendes til det rigtige formål. For det har hidtil været mangelvare.

Hvis ikke de ekstra midler kun bruges til tungvognskontrol, er vi lige vidt, og så vil ulovlighederne fortsat være en alt for stor del af virkeligheden
CPH - Så blev træerne plantet
NyhedEn gul bus fra Københavns Lufthavn kørte søndag den 10. november en masse af lufthavnens medarbejdere til Hillerød, så de kunne være med til at plante nogle af de 5.000 træer Københavns Lufthavn har doneret til Danmark Planter Træer.

Da den nationale indsamling Danmark Planter Træer blev afholdt i september, var det verdens første indsamling til fordel for klimaet. Målet var at samle penge ind, så vi kan plante én million nye træer i Danmark.
Storebælt månedstrafik: Mindre fart på trafiktallene i efteråret
NyhedDer var fuld drøn på trafikvæksten i første halvdel af 2019, hvor især foråret bød på høje trafiktal på Storebæltsbroen. Men med et fald i væksten i september og oktober har efteråret ikke fulgt den ellers positive trafikudvikling på broen.

I alt kørte godt 1,1 mio. køretøjer over Storebæltsbroen i oktober, hvilket er 0,2 pct. færre end oktober sidste år. Dermed er det anden måned i træk med fald i trafikken på Storebælt, idet september bød på et fald på 0,3 pct.
NÅR  SANDHEDEN  TIL  STADIGHED   GRADBØJES    !
DebatHos  brugtvognsforhandlerne  hedder sådan noget  "salgslak"     !

Og der findes sikkert andre eksempler,- på andre områder    !

Man  SKAL  jo til tider,- være meget varsom med sandheden    !

Det  ER  jo ikke alt,- der skal ud i offentligheden    !


"TROVÆRDIGHED"   SYNTES   AT   VÆRE   IGNORERET    !
FDL - Vejdirektoratets p-plads analyse: Konklusion svarer ikke til det, vi andre oplever
NyhedDet er en sandhed med visse modifikationer, når Vejdirektoratet i en ny undersøgelse fastslår, at den ny regel med 25 timers parkering har haft stor effekt. For det er ikke lige det, dem, der kører med gods, og som skal holde de nødvendige, lovbefalede hvil,oplever. Så hvordan Vejdirektoratet er nået frem til konklusionen er uforståelig. Enten har kontrollen ikke været effektiv eller også er rapporten pyntet lidt.

For sandheden er jo den, at der ganske enkelt ikke er nok statslige rastepladser, og det har bl.a. FDL, 3F med flere, gentagende gange gjort opmærksom på.
Fleksibel fragt direkte fra hylden
Nyhed‘I regn og slud skal posten ud’ – og det stiller krav til de kurer-, ekspres- og pakketjenester, der skal sørge for, at varerne når sikkert frem. Derfor står Sortimo nu klar med reolsystemetFR5 – et lille ’pladsmirakel’, der kan tilpasses det enkelte køretøj og dermed sikrer optimal orden, sikkerhed og komfort.

Danskerne handler på nettet som aldrig før. Alene i 2018 blev der ifølge PostNord handlet varer for ca. 40,8 milliarder kroner. I takt med den voksende e-handel stiger kravene til kurer-, ekspres- og pakketjenesternes effektivitet.
Tillid er godt, men løntjek er bedre
NyhedVi ved, at der løbende opstår fejl, når der udbetales løn – så hold øje med din lønseddel! Sådan lyder opfordringen fra FH før årets landsdækkende løntjek-kampagne, som starter i dag.

Den månedlige lønseddel kan være svær at gennemskue. ”Får jeg de rette tillæg? Bliver der sparet op til min ferie og min pension, som der står i overenskomsten?”. Det er blot nogle af de spørgsmål, man kan komme i tvivl om, hvis man tjekker sin lønseddel.
Norwegian lancerer 16 nye ruter fra Skandinavien – syv fra Danmark
FlyNorwegian fortsætter med at optimere rutenetværket og lancerer syv nye direkte ruter fra Danmark til attraktive destinationer i Europa i foråret 2020. Fra Billund åbner Norwegian to nye ruter til Norge og fra København åbnes Hamburg, Palanga og tre nye byer i Polen.

Fra København begynder Norwegian at flyve til Palanga, Szczecin, Poznan og Hamburg, mens Billund får direkte ruter til Bergen og Stavanger. Fra Stockholm begynder Norwegian at flyve til Palanga, Gdansk og Tivat, og fra Oslo begynder Norwegian at flyve til Kaunas, Wroclaw, Poznan og Düsseldorf. Fra Göteborg kommer Norwegian til at flyve til Gdansk, og Trondheim får også en ny rute til Gdansk.
Sådan påvirkes brotrafikken af den nye grænsekontrol
NyhedHastigheden i Øresundsbrons tunnel bliver af sikkerhedsmæssige årsager nedsat fra 90 km/t til 50 km/t i retning mod Danmark, i de tidsrum hvor det danske politi udfører midlertidig grænsekontrol ved tunnelåbningen nærmest Kastrup. Derudover lukkes en af to kørebaner, mens grænsekontrollen gennemføres.

– Vi er nødt til at tage disse forholdsregler for ikke at sætte sikkerheden over styr, når der udføres grænsekontroller, så turen gennem tunnelen og forbi grænsekontrollen er sikker, siger Ulla V. Eilersen, sikkerhedschef på Øresundsbro Konsortiet.
Midlertidig grænsekontrol af rejsende fra Sverige til Danmark starter
NyhedFra tirsdag den 12. november 2019 påbegyndes den midlertidige grænsekontrol mellem Sverige og Danmark. Formålet er at forhindre alvorlig og organiseret kriminalitet i at sprede sig. Alle rejsende skal være forberedte på at vise legitimation.

Regeringen meddelte den 10. oktober 2019, at der indføres midlertidig grænsekontrol mod Sverige. Samtidige styrker politiet indsatsen i de grænsenære områder.
Nordjyllands Politi - Styrket politiindsats over for rejsende fra Sverige til Danmark
NyhedFra i morgen, 12. november 2019, igangsættes en styrket politiindsats, herunder midlertidig grænsekontrol, når borgerne rejser fra Sverige til Danmark. Det indebærer, at Nordjyllands Politi vil foretage kontroller ifm. færgetrafikken i Frederikshavn.

Baggrunden for den styrkede indsats er, at den skal imødegå truslen fra både organiseret grænseoverskridende kriminalitet og terror.
Nyt partnerskab mellem Semler Mobility og Clever baner vejen for næste generation af mobilitet til danskerne
NyhedDanmarks største mobilitetsudbyder Semler Mobility og førende e-mobilitetsudbyder Clever indgår nyt strategisk partnerskab, der vil bringe den nye æra af elbiler, opladning og ubegrænset mobilitet til danskerne. Sammen leverer partnerne de nyeste modeller fra Volkswagen, Seat, Skoda, Audi og Porsche med ubegrænset opladning hjemme og ude i én samlet løsning.