Chaufførnyt

Arbejdstilsynet

Besøgende

· Gæster online: 6

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 6
· Nyeste bruger: bankmand77

Antal Besøg

383 besøg på de sidste 24 timer.

Begivenheder

<< Oktober 2018 >>
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        
Udskriv og scan med din smartphone:

GH Truck

Dtl magasinet

NSJV

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Vi linker til.

Dansk Transport og Logistik
Frie Danske Lastbilvognmænd
ITD
epicent.dk
Norges Lastbilejer forbund
MY Veterantog
Nordsjællands Veterantog
TUR
Dansk elepsi
FullPull
Jyllandsringen
Jibitransport
Vestsjællands Veterantog
UlykkesPatientForeningen
Nettog
Transportjob - nu
Transportmesse 2019

Tilfældig Billede

Sidst Set

Sidst Set > Admins
[SA] Admin 04:53:53
[A] Dan F Joergensen 19:54:35
[SA] Skovsgaard 3 uger

Sidst Set > bruger
[M] fjummer 18
[M] Jan 36

Seneste kommentarer

Amukurs.dk

Fra fotoalbummet...


Transportnyhederne

· Flextur i Rejseplanen tiltaler en ung målgruppe
Siden 1. marts i år har flextur i Rejseplanen kørt som forsøg i Kalundborg og Roskilde Kommuner. Med forsøget har man kunnet bestille Flextur via Rejseplanen og benytte den, bus og tog ikke dækker hele rejsen. Erfaringerne fra forsøget viser, at de 20-29-årige er blandt dem som bruger ordningen mest


· Kvindelig bilist kom på sporet af letbanen
Mandag ved 15-tiden skete der et færdselsuheld i krydset Randersvej/Stockholmsgade i det nordlige Aarhus. Her drejede en 47-årig kvindelig drejede til venstre ind over Randersvej og ind på letbaneskinnerne, hvorefter hendes bil blev ramt i bagenden af et letbanetog


· Transport- og logistik-koncern åbner nyt kontor i Kolding
Alpi Air & Sea Denmark åbner nyt kontor i Kolding. Morten Høgsberg Nielsen, der hidtil har været administrerende direktør for Prime Cargo i Kolding, er ansat som filialleder



Mere fra Transportnyhederne ...

Transportmagasinet

Transportmagasinet - Job

Deltag gerne med dine meninger

Vi modtager også gerne indlæg som lægges ud anonymt, men det kræver at dette sendes til redaktionen og det indeholder navn og kontaktoplysninger, så ligger redaktionen indlægget ud hvis vi finder det forsvarligt.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til optimering af sidens indhold og statistik.

ATL - Er der styr på sikkerheden?

NyhedSyv transportvirksomheder i Syd- og Sønderjylland har haft besøg af politiet for at forbedre sikkerheden, og der var masser at tage fat på. Hos Esbjerg Gods fik de mange gode råd til, hvordan de kunne forbedre sikkerheden på virksomheden, så det bliver sværere at bryde ind eller lave hærværk.

Telefonerne står ikke stille mange minutter ad gangen hos disponenterne i Esbjerg Gods. De sidder sammen i et stort rum lige til højre for indgangen. Udover at sørge for, at virksomhedens lastbiler får gods at køre med, opfylder de også rollen som vagthund, der holder øje med, hvem der kommer og går. Sådan da.

Heri ligger nemlig en af mulighederne for at stramme op på sikkerheden. Det påpegede politiets sikkerhedsrådgivere, da de besøgte Esbjerg Gods tidligere på året.

- De var inde på mange ting, blandt andet hvordan man bliver modtaget hernede. Der sidder ingen vagt ved døren. Du kan gå lige igennem og ud på vores lager, fortæller controller Peter Kristiansen fra Esbjerg Gods.

- Nu strammer vi op omkring, at de, der sidder i kørselsafdelingen og kan se, hvem der går ind, skal være lidt mere opmærksomme på, hvem der kommer, tilføjer han.

Syv virksomheder fik sikkerhedsråd

Esbjerg Gods er en af de syv transportvirksomheder, som Syd- og Sønderjyllands Politi har besøgt for at rådgive om at forbedre sikkerheden. Besøget var en opfølgning på vognmandsundersøgelsen, som det lokale politi gennemførte i samarbejde med brancheorganisationerne for nogle år siden. Efter besøget fik hver virksomhed en rapport med et overblik over problemerne og med konkrete løsningsforslag.

- Vi synes selv, at vi gør meget for at holde sikkerheden, men der var nogle ret simple ting, som vi godt kunne se, at vi kunne gøre for at forbedre os.

- De var rundt i alle de kroge, som vi ikke selv er opmærksomme på. Det var både brand, svind på lageret, indbrud over hegnet, og hvordan vi sikrer vores biler, når de står ude på pladsen, fortæller administrerende direktør Christian B. Petersen.

Et andet potentielt problem, som politiet pegede på, var IT-sikkerheden.

- Det er der, den største fare ligger i dag. Vi er ikke så bange for, at der er nogen, som går ind og stjæler en palle chips. Men hvis der sker noget med vores IT, så er vi på den, erkender Christian B. Petersen.

Derfor vil Esbjerg Gods nu flytte al deres IT ud af huset til en ekstern leverandør, så de ikke længere selv skal have risikoen for strømnedbrud eller lignende.

- Det var egentlig besluttet, inden de kom, men de hjalp så lige med at give os det sidste skub, siger direktøren.

Ingen løftede pegefingre

En kold vind fejer hen over pladsen mellem lagerhallerne. Her smed man tidligere de kasserede paller, som blev afhentet og brugt til brændsel, i en bunke. Men nu bliver de i stedet samlet i en container, indtil de bliver kørt væk.

- Vi har mange gange sagt 'hold kæft, hvor ser det træls ud'. Og politiet siger: 'Det er godt nok dumt at have pallerne liggende der lige op ad en væg. Hvad nu hvis der kommer en pyroman og stikker ild til dem?’ siger Peter Kristiansen.

Esbjerg Gods er meget tilfredse med politiets besøg og den efterfølgende rapport med gode råd. Ikke mindst på grund af den indstilling, som politiet besøgte virksomheden med.

- Ja, de kom ikke med løftede pegefingre og var belærende. I stedet var det en god og konstruktiv dialog. Man kunne mærke, at de ville os det bedste. Og det gør jo også, at man åbner lidt mere op. Man vil gerne fortælle mere, hvis der ikke kommer en og siger 'det er godt nok for dårligt' – det gjorde de overhovedet ikke.

- De hjalp os med at belyse, hvor potentielt risikabelt det egentlig var, og så kom de med konkrete løsningsforslag, så vi hurtigt kunne komme videre, fremhæver direktøren.

Kan lære af de syv case-virksomheder

Sikkerhedsrådgiver Michael Skaarup og specialkonsulent Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi har stået for besøgene hos de syv firmaer, der har fået det store sikkerhedstjek.

- Nu skriver vi vores generelle opdagelser sammen, så det også kan komme til de øvrige vognmænds kendskab, og de kan lære af de syv case-virksomheder.

- Selvom det ikke direkte kan adresseres til resten af vognmændene i Syd- og Sønderjylland, eller i resten af landet, kan de ting, som vi har fundet frem til, sikkert genkendes i mange andre virksomheder.

Virksomheden skal have en sikkerhedskultur

Ifølge Christian Østergård gælder det om, at virksomheden skal have en kultur, hvor man prioriterer sikkerheden, og hvor medarbejderne er opmærksomme på den i det daglige.

- Det kan godt være, at direktøren har tænkt nogle ting i forhold til sikkerhed, men hvis han ikke har nedfældet dem og fået det ud til sine ansatte, så kommer det jo ikke videre. Og det er vigtigt, at han er en god rollemodel. Cheferne er virksomhedens kulturbærere.

Specialkonsulenten fremhæver to områder, hvor virksomhederne generelt bør fokusere på mere sikkerhed.

- Det handler om adgangskontrol og IT. Kriminaliteten bevæger sig over på IT-området, og det skal vognmandsbranchen også finde ud af, så man skærper forebyggelsen, og det handler igen om adgangskontrol. Kommer der en mand i en Yousee-kedeldragt, lukker man ham så bare ind i serverrummet? Han skal kun have 15 sekunder til at sætte en USB-pind i, og så har han de ting, som han skal bruge.

- Og så skal man kigge på sin backup. Det gælder om at have sin offlinebackup i orden – og vide, hvor lang tid det tager at geninstallere den. Det er vognmandsvirksomheden, som stiller kravene til sin IT-leverandør – ikke omvendt. Det samme gør sig gældende, når virksomheden køber vagtydelser.

Christian Østergård henviser i øvrigt til den sikringsmanual, der ligger på politi.dk/sydsoenderjylland under Kriminalitet & forebyggelse:

- Den er fyldt med lavpraktiske råd – det er sund fornuft og omtanke sat i system.





Fem gode råd


Stram op på adgangskontrollen. Sørg for, at det kun er de relevante personer, der har adgang, eksempelvis med adgangskort. Det gælder både kontor, lager og terminalområder.

IT-kriminalitet er et voksende problem. Stil krav til din leverandør. Antivirusprogrammer og firewalls er vigtige, men man skal også vide, hvad man gør, hvis virksomhedens IT bliver lagt ned. Sørg altid for at have offline-backup i orden. Begræns adgangen til serverrummet.

Sørg for, at virksomheden er indrettet på en sådan måde, at en brand spredes mindst muligt, hvis den opstår. Mange brande bliver unødvendigt store på grund af utætte gulve, vægge og lofter. Brandsikkerhed er også et spørgsmål om forsvarlige og sikrede elinstallationer.

Udpeg en sikkerhedsansvarlig medarbejder, som har ledelsens opbakning til at gennemføre tiltag. Og husk, at de ledende medarbejdere som kulturbærere skal gå forrest og sætte det gode eksempel.

Hold områderne ved lige, og undgå hærværk og indbrud. Forfald fører til mere forfald, hærværk og indbrud. Udskift straks den knuste rude, og reparer straks huller i hegnet, så indbrudstyve kan se, at der følges op på sikringen.


Kilde: ATL

Del denne nyhed
Offentlig deling: Facebook Google Tweet This
URL:
Facebook Like:


Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0.15 sekunder
23,956,006 Unikke besøg