Chaufførnyt

Arbejdstilsynet

Udskriv og scan med din smartphone:

Event kalender

 « December 2018 » 
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31

Ingen fødselsdage

Ingen Events

GH Truck

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

NSJV

Vi linker til.

Dansk Transport og Logistik
Frie Danske Lastbilvognmænd
ITD
Norges Lastbilejer forbund
MY Veterantog
Nordsjællands Veterantog
TUR
Jibitransport
Vestsjællands Veterantog
UlykkesPatientForeningen
Nettog
Transportjob - nu
Transportmesse 2019

Tilfældig Billede

Amukurs.dk

Fra fotoalbummet...


Dtl magasinet

Transportnyhederne

· Grøn transport er i fokus på forårets transpormesse
MCH Messecenter Herning sætter fokus på omstillingen til bæredygtige drivmidler, når kommuner, politikere og private virksomheder inviteres til konferencen Grøn Transport 2019, der finder sted under transportmessen i Herning i dagene 21.-23. marts 2019


· Vejdirektoratet tester smallere vognbaner
Hvor smalle vognbaner kan bilerne i fremtiden nøjes med? Det spørgsmål arbejder Vejdirektoratet med at finde et svar på. Det sker ved hjælp at tre-fire biler udstyret med Lane Keeping Assistance-systemer


· Toldkontrol fandt skunk i international bus
Toldstyrelsen kontrollerede tirsdag klokken 18 en international bus, der var ankommet fra Tyskland. Ved toldekspeditionen i Nørre Alslev fandt medarbejderne fra Told 0,6 gram skunk hos en 29-årig udenlandsk mand, og 0,6 gram skunk hos en 22-årig mand fra Odense



Mere fra Transportnyhederne ...

Transportmagasinet

Transportmagasinet - Job

Besparelser på 14 busruter i Region Sjælland

NyhedReform af erhvervsfremmesystem betyder færre busser i Region Sjælland. Udvalgsformand er skuffet over, at den kollektive trafik er blevet ramt.

Borgerne i Region Sjælland kommer til at vente længere på bussen i det nye år. Det står fast efter mandagens møde i Regionsrådet, hvor politikerne vedtog besparelser for 16,7 millioner kroner på den kollektive trafik. I alt rammer besparelserne 14 busruter, som drives af Region Sjælland, heraf fem natbusruter. Besparelserne betyder, at nogle busruter lukkes, mens andre afkortes eller får færre afgange.

Besparelserne er en konsekvens af Folketingets reform af erhvervsfremmesystemet, som flytter opgaver med erhvervsfremme fra regioner over til stat og kommuner, påpeger Peter Jacobsen, som er formand for Regionsrådets Udvalg for trafik, infrastruktur og miljø.

- Vi er blevet pålagt besparelserne udefra. Stod det til mig, blev der ikke sparet en eneste krone på busser og tog i Region Sjælland. Jeg er både på borgernes og regionens vegne skuffet over, at Christiansborg rammer vores kollektive trafik. Det er ikke sådan, man skaber et Danmark i balance, siger Peter Jacobsen.

Region Sjælland mistede 112 millioner kroner på budgettet til Regional Udvikling i forbindelse med erhvervsfremmereformen. Et beløb, der langt oversteg de 72 millioner kroner, som regionen hidtil har brugt på erhvervs- og turistfremme. Derfor var besparelser på den kollektive trafik ikke til at undgå, men regionspolitikerne har tilstræbt at lægge besparelserne, hvor de gør mindst ondt, forklarer Peter Jacobsen:

- Vi har prioriteret at sikre flest muligt af de ruter, der hver dag bringer de unge hen til deres uddannelser. Desuden har vi en dialog med en del kommuner om at overtage trafikbetjeningen i de berørte områder, og det ser ud til at lykkes adskillige steder. Men der er ingen tvivl om, at der desværre er mange, der bliver ramt af disse besparelser, og det ærgrer jeg mig over, siger udvalgsformanden.

Den 27. juni 2018 blev der indgået politisk aftale om Regional Udvikling i Region Sjælland, som blandt andet betyder, at udgifterne til kollektiv trafik reduceres med 11 millioner kroner i 2019 og 21 millioner kroner i 2020, så de samlede udgifter til kollektiv trafik senest i 2021 udgør 350 millioner kroner. Udvalget for trafik, infrastruktur og miljø har haft ansvaret for at udmønte besparelseskravet, og det lykkedes udvalget at blive enige om besparelser for i alt 16,7 mio. kr. Det er disse besparelser, Regionsrådet mandag godkendte endeligt. Enhedslisten, der ikke var en del af den politiske aftale om Regional Udvikling, stemte imod.

Region Sjælland investerer fortsat godt 350 mio. kr. om året i driften af den kollektive trafik, hvilket er op mod 75 pct. af det samlede budget til regional udvikling. Region Sjælland kører lige nu i alt 40 busruter og 4 lokalbaner, og hvert år bruger cirka 13 millioner passagerer den kollektive trafik i Region Sjælland.



Fakta: Besparelser på kollektiv trafik



•​120 Høje Tåstrup – Køge: Linjen nedlægges mellem Karlslunde og Køge


•490 Ruds Vedby – Svinninge: Timesdrift, ingen drift aften og weekend



•555/666 Odsherred – Høje Taastrup: Linjen nedlægges


•740 Nykøbing F. – Gedser Færgehavn: Reduceret drift; timesdrift i dagtimer og 2 timesdrift aften og weekend


•760 Vordingborg – Sakskøbing: Reduceres til én morgentur og to eftermiddagsture


•780 Nakskov – Tårs Færgehavn: Region Sjællands andel af linjen nedlægges.


•630R Næstved – Faxe Syd: Afkortes i Faxe Syd


•Natbetjening: Linjerne nedlægges


•460 Korsør – Stigsnæs Havn: Region Sjællands andel af linjen nedlægges​ ​​


Kilde: Region Sjælland

Del denne nyhed
Offentlig deling: Facebook Google Tweet This
URL:
Facebook Like:


Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0.14 sekunder
24,546,198 Unikke besøg