Chaufførnyt

Arbejdstilsynet

Udskriv og scan med din smartphone:

Event kalender

 « January 2019 » 
Søn Man Tir Ons Tor Fre Lør
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31

Ingen fødselsdage

Ingen Events

GH Truck

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Vi linker til.

Dansk Transport og Logistik
Frie Danske Lastbilvognmænd
ITD
Norges Lastbilejer forbund
MY Veterantog
Nordsjællands Veterantog
TUR
Jibitransport
Vestsjællands Veterantog
UlykkesPatientForeningen
Nettog
Transportjob - nu
Transportmesse 2019

Tilfældig Billede

Amukurs.dk

Fra fotoalbummet...


Dtl magasinet

Transportnyhederne

· Nye initiativer skal forebygge alvorlige ulykker på transportområdet
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil sætte gang i en indsats mod arbejdsulykker i på transportorådet. Indsatsen kommer i forlængelse af den foreløbige opgørelse over dødsulykker i 2018, der viser, at der på området for godstransport med lastbil har været syv dødsulykker i løbet af året. Ud over dødsulykkerne har området også mange ulykker set i forhold til antallet af ansatte


· S-tog kan være en mulighed på sporet frem mod flere tog til tiden på Kystbanen
Fire nordsjællandske borgmestre og regionsrådsformanden for Region Hovedstaden fik mandag præsenteret for muligheden for at sætte en screening af muligheden for S-tog til Helsingør i gang


· Regeringen vil undersøge vejen frem for en ny motorvej i Hovedstadsområdet
VLAK-Regeringen vil som led i sit hovedstadsudspil, der blandt andet skal forbedre fremkommeligheden, sætte gang i en forundersøgelse af en ny motorvej i den sydlige Ring 5-korridor fra Køge til Frederikssundsmotorvejen. Samtidig vil VLAK-Regeringen sætte gang i en planlægningsundersøgelse i den nordlige del af Ring 5 med det formål at forbedre beslutningsgrundlaget for eventuelle indsnævringer i korridoren, der er et op til én kilometer bredt og 60 kilometer langt landområde, der er udlagt til et eventuelt byggeri af en ny motorvej vest for Hovedstadsområdet fra Køge i syd og til Helsingør i nord



Mere fra Transportnyhederne ...

Transportmagasinet

Transportmagasinet - Job

ITD: Vejpakkekompromis baner vej for nye fælles EU-regler

NyhedEfter intensive forhandlinger blev EU’s transportministre sent mandag enige om en fælles position på Vejpakken. Aftalen mellem ministrene er et meget vigtigt skridt på vejen mod de kommende trilogforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Efter halvandet års heftige forhandlinger kunne Vejpakken være faldet på gulvet under mødet i Rådet i går. ITD glæder sig over, at Vejpakken med resultatet stadig er i spil, og man dermed er et stort skridt nærmere nye fælles regler for den europæiske vejgodstransportsektor.

Efter et maratonmøde mellem EU’s transportministre lykkedes det i går at lande en fælles position på den meget omdiskuterede første del af EU-Vejpakken, der omhandler de sociale vilkår for chaufførerne. ITD havde op til rådsmødet frygtet, at aftalen ville falde på gulvet, og at arbejdet gennem mange måneder dermed var tabt. Det skete heldigvis ikke.



- Det er glædeligt, at ministrene i den grad lagde sig i selen for at lande en fælles position. Alle vidste, at der var rigtigt meget på spil for de europæiske transportvirksomheder, og ministrene formåede at indgå de nødvendige kompromiser, for at vejpakkeforhandlingerne nu kan nærme sig en afslutning. Selvom der både er roser og torne i buketten fra mødet, så vil nye fælles regler, der fortolkes ens af landene, og som kan og vil blive håndhævet og kontrolleret effektivt, være til fordel for de mange transportvirksomheder, der i årevis har ventet på nye og mere fair spilleregler, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.



ITD er nu ved at læse aftaledokumenterne igennem for nøje at vurdere, hvordan de indgåede kompromiser vil påvirke vores medlemmer.



Alle typer kørsel, herunder cabotagekørsel, er som udgangspunkt omfattet af udstationering på nær de transporter, der udføres af selvstændige vognmænd. Transitkørsel og bilateral transport (transport mellem to lande, hvor lastbilen er indregistreret i det ene af landene) er dog undtaget fra udstationering. I forbindelse med en bilateral transport til eller fra hjemlandet må man foretage én aflæsning/pålæsning hver vej eller to på vejen hjem, forudsat der ikke er læsset/losset på vejen ud, uden at blive omfattet af udstationeringsreglerne.



I forhold til cabotagekørsel fastholdes de nuværende tre ture på syv dage efter en international transport, og der bliver tilføjet en karensperiode på fem dage, før cabotagekørsel må udføres i samme værtsland. Derudover er der indført mindstekrav til medlemmernes kontrol af cabotagekørsel, og det er aftalt, at cabotagereglerne også skal anvendes på vejdelen af en kombineret transport.



Transportministrene vedtog også at opretholde forbuddet mod hvil i førerhuset. Til gengæld bliver der nu mulighed for at holde to reducerede ugehvil efter hinanden. Derudover skal arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at chaufføren kan komme hjem hver fjerde uge. Hvis chaufføren holder to ugehvil i træk, er reglen, at han skal hjem med udgangen af tredje uge.



Herudover bliver en kommende ny, intelligent tachograf obligatorisk ved alle internationale transporter fra 2024. Det sker for at sikre bedre kontrolmuligheder i forbindelse med cabotagekørsel og udstationering. Næste skridt herfra er, at Vejpakken nu skal behandles i Europa-Parlamentet. Der afholdes ekstraordinært møde i Parlamentets transportudvalg den 13. december 2018. Hvis udvalget her opnår enighed, skal Parlamentets position efterfølgende bekræftes af Parlamentets plenarforsamling. Opnås der enighed i Parlamentet, udveksler de to institutioner i skriftlig procedure deres respektive positioner, hvorefter man i Rådet bekræfter enigheden i begyndelsen af 2019. Er der fortsat uenighed mellem de to institutioners positioner, skal sagen i forligsproceduren. Kan man internt i Europa-Parlamentet ikke blive enige, falder Vejpakken med stor sandsynlighed på gulvet, og de gældende regler vil så blive ført videre.



Læs pressemeddelelsen fra EU-Rådet her


Kilde: ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Del denne nyhed
Offentlig deling: Facebook Google Tweet This
URL:
Facebook Like:


Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge ind for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0,14 sekunder
24,947,539 Unikke besøg