Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
55 lastbiler standset til koordineret aktion med flere myndigheder
NyhedPolitiet deltog i en såkaldt multikontrol – en koordineret aktion med flere myndigheder, hvor 55 lastbiler og fire varebiler blev indbragt til kontrol ved Transportcenter i Køge onsdag den 26. maj.


Tungvognscenter Øst (TCØ) ved Midt- og Vestsjællands Politi var talstærkt repræsenteret ved kontrollen på Skandinavisk Transportcenter i Køge onsdag den 26. maj. I alt deltog 13 politifolk fra TCØ, som sammen med flere andre myndigheder skulle kontrollere lastbiler og varebiler.

Blandt deltagerne var også Skattestyrelsen, Nationalt Færdselscenter ved Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Færdselsstyrelsen og Militærpolitiet.

55 lastbiler og fire varebiler blev trukket ind til kontrol, hvoraf 20 af lastbilerne var udenlandske.

Flere alvorlige fejl
For politiet kom der flere sager, som nu skal efterforskes og færdiggøres. Heriblandt var der så alvorlige fejl og mangler, at nummerpladerne måtte inddrages. Der var desuden overtrædelser fra tungvogne, der kørte med farligt gods, og nogle lastbiler havde problemer med at overholde køre-hviletiden, fortæller politikommissær Henrik Fobian, der er leder af TCØ.

”Flere af sagerne var så alvorlige, at lastbilerne ikke kunne køre videre fra transportcentret. Vi måtte også inddrage nummerpladerne på to sættevogne, efter de var afprøvet på politiets bremseprøvestand. Det viste sig blandt andet, at den ene kun havde en samlet bremseprøveværdi på 22%, som desværre er langt under den tilladte værdi, og som kan betyde alvorlige uheld, når lastbilen ikke kan bremse godt nok,” siger Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet holder med jævne mellemrum disse kontroller med flere andre myndigheder. TCØ er et af de tre tungvognscentre i Danmark, og det østlige center dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, men holder til i Greve i Midt- og Vestsjællands politikreds.

Kilde: Politi
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.