Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
DTL - Skift til alternative drivmidler vil koste milliarder for vognmandserhvervet
NyhedHvis den tunge transport i Danmark i morgen skulle omstilles til at køre på alternative brændstoffer i stedet for på diesel, ville det koste branchen milliarder. DTL har regnet på, hvor meget mere hvert enkelt drivmiddel i givet fald ville koste mere end diesel. Selv i ”billigste” tilfælde – biogas – skal meromkostningen gøres op i milliarder – nærmere bestemt 3,8 milliarder kroner årligt stigende til svimlende 18 milliarder årligt, hvis bilerne skulle skifte til at køre på brint.

DTL’s direktør Erik Østergaard:

- Det bliver dyrt, som det ser ud lige her og nu. Vi kan håbe på lavere afgifter, investeringstilskud og billigere, masseproducerede lastbiler med de nye teknologier som alt sammen kan være med til at lempe byrderne ved overgang til alternative brændstoffer, men lige nu ser det umanerligt dyrt ud.

Mur af omkostninger
Hverken lastbilteknologi eller infrastruktur til påfyldning af gas og brint eller opladning er på plads endnu. Lastbilproducenterne forudser, at priserne på elektriske og gasdrevne lastbiler på sigt vil falde i takt med at masseproduktionen kommer i gang. På et webinar, som DTL afholdt i maj var buddet fra producenterne, at elektriske lastbiler først for alvor bliver almindelige på vejene efter 2030. De mener også, at når det gælder den tungeste transport, så vil diesel være det foretrukne brændstof i lang tid fremover.

Erik Østergaard forudser en mur af omkostninger til skift fra diesel, hvis skiftet skal ske for hurtigt, og hvis der ikke indføres tilskudsordninger samt kigges på afgiftsstrukturen, der i dag ligefrem modvirker klimavenlige løsninger på transportområdet. Oveni i udgifterne til skiftet i drivmidlerne kommer hele udrulningen af infrastrukturen, så drivmidlerne bliver tilgængelige, hvor de skal bruges.

- Skiftet fra diesel kommer formentlig til at ske til flere forskellige teknologier afhængig af de konkrete krav til især lastbilens rækkevidde og lastekapacitet, og det vil komme til at tage mange år. Men lige nu står vi foran noget, der ligner en mur af omkostninger, og derfra må vognmandserhvervet, leverandører af lastbiler og drivmidler samt ikke mindst politikerne finde en vej. Og det er ikke nulemissionszoner, understreger direktøren med henvisning til regeringens forslag om at indføre den slags zoner i de store byer, siger han.

Han understreger, at branchen ikke selv kan finansiere den grønne omstilling.

- Regningen har vi kun et sted at sende hen. Og det er til regeringen i form af afgiftsomlægninger/tilskud og/eller til kunderne, siger han.



De nuværende danske, dieseldrevne lastbiler har en årlig omkostning til afskrivning af selve lastbilen og til dieselforbrug på knap 19 milliarder kroner. Der er set bort fra alle andre omkostninger herunder forrentning, løn, dæk, vedligeholdelse, forsikring og administration. Til sammenligning vil meromkostningen på nuværende tidspunkt vil være ganske betydelig for alle alternative drivmidler stigende fra årligt knap 4 mia. kr. for biogas over knap 13 mia. kr. for el-lastbiler (batteri) til næsten 18 mia. kr. for brint-lastbiler, hvis man forestillede sig, at alle diesel-lastbiler nu og her kunne skiftes på en gang uden tab på diesellastbilerne i øvrigt.

Kilde: DTL – Danske Vognmænd.
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.