Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Sådan forbereder du bilferien i Europa
NyhedStår der kør selv-ferie i udlandet på sommerprogrammet, er der grund til at være ekstra skarp på forberedelserne i år. Udover at gøre bilen klar til turen, skal du også have styr på eventuelle COVID-19 restriktioner.

Skal vi testes, før vi kører over grænseovergange? Hvordan er adgangen til test i udlandet, og bliver vi mødt af karantænekrav, når vi kommer frem til vores destination?

Selvom et fælles europæisk "coronapas" forventes klar i slutningen af juni, har EU's medlemslande stadig ret til at have individuelle rejserestriktioner, som karantæne, isolation og test.

Det stiller krav til forberedelserne, hvis man planlægger at køre i bil til udlandet denne sommer.

- Forberedelse er altid essentielt, når vi taler om kør selv-ferier. I år skal man være opmærksom på, at det ikke kun er bilen, der skal forberedes, inden turen går til udlandet, siger Anette Bjørn Juncher, der er Operational Manager for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

Vær forberedt - og tålmodig

Rødt Kort-ordningen sikrer vejhjælp i udlandet til danske bilejere, der har kaskoforsikring i et af de selskaber, der er med i ordningen. SOS International, som står for vejhjælp, bugsering og eventuel hjemtransport på de udenlandske veje, har også travlt med at forberede sig på en sommer, hvor intet er "som det plejer".

- Vi arbejder på at være så godt forberedt som muligt på et ukendt scenarie, siger Anette Bjørn Juncher.

Drømmer du om at køre til udlandet i ferien, råder SOS International til at være forberedt på, at skulle der opstå problemer, kan der blive brug for lidt ekstra tålmodighed:

- Vi forudser, at der kan opstå udfordringer med at skaffe lejebiler. Efter en periode med COVID-19 nedlukninger, kan vi se, at der ikke er så mange lejebiler til rådighed på markedet. Så det kan komme til at tage tid at skaffe erstatningsbiler. Det må også forventes, at en eventuel hjemtransport kan tage længere tid i år, siger Anette Bjørn Juncher.

Gør bilen klar:

Giv bilen et ferietjek på værkstedet - gør værkstedet opmærksom på, at du skal køre sydpå i bilen
Få tjekket bilens aircondition - det er ærgerligt først at opdage, den ikke fungerer, når I sidder i kø på en motorvej i varmen
Hav fokus på dækkenes tilstand og tjek standen på diverse væsker - olie, bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske
Tjek din bilforsikring og download Rødt Kort appen
Husk mundbind og håndsprit til turen
COVID-19 forberedelser:

Hold øje med Udenrigsministeriets ugentlige opdateringer af rejsevejledninger
Se informationer om EU-landenes krav til test, karantæne og øvrige restriktioner på hjemmesiden Re-open EU. Her findes også numre på hotlines om COVID-19 i de forskellige lande
Tilmeld dig Danskerlisten hos Udenrigsministeriet, så UM kan sende dig vigtig information i tilfælde af COVID-19 udbrud eller andre kriser
Undersøg din rejseforsikrings vilkår
Tjek eventuelle grænserestriktioner for hver grænse, du påtænker at passere


Rødt Kort:

Bilister med kaskoforsikring hos de selskaber, der er med i Rødt Kort-ordningen, er dækket for vejhjælp i udlandet
Rødt Kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU (se en oversigt på www.sos.eu/da/roedt-kort)
Assistancen omfatter vejhjælp på stedet, bugsering og hjælp til at komme videre eller hjem
Det er gratis at downloade Rødt Kort appen til android og iOS

Kilde: SOS International A/S
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.