Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Kombardo Expressen udvider med ny shuttlebus mellem København og Rønne
NyhedMolslinjen: Kombardo Expressen udvider nu med et helt nyt koncept på Bornholm. De daglige ture med Kombardo Expressen mellem Rønne og København får nu selskab af shuttlebusser mellem København og Rønne via Ystad.

Kombardo Expressens rute mellem København og Rønne er populær som aldrig før. Den stigende interesse for at holde ferie på Bornholm, betyder mange udsolgte busafgange. Derfor udvider Kombardo Expressen nu med et helt nyt shuttlebus-koncept, der skal gøre det muligt for endnu flere at komme til den populære ferieø.


De nye shuttle-ture mellem Rønne og København skal give flere mulighed for at tage bussen og samtidig være med til at frigive plads på færgernes vogndæk




”Vi vil gerne imødekomme det stigende ønske for at rejse med bus til Bornholm. I dag er der ofte ikke plads på vogndækket til flere køretøjer, så hvis vi skal kunne indfri efterspørgslen på ture til Bornholm, skal vi have flyttet passagerer fra biler over i shuttlebusserne og på den måde skabe plads”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Med det nye shuttle-koncept kommer der øget fleksibilitet og nye muligheder for at rejse mellem København og Rønne eller gøre stop i Ystad.

”Vi starter ruten op nu, hvor Transportministeriet har varslet, at loftet over passagerer i fjernbusserne forsvinder den 26. juni. Ved at indsætte flere busser håber vi samtidig på at kunne frigive noget kapacitet på færgernes vogndæk”, forklarer Jesper Skovgaard.

De første shuttle-ture mellem København og Rønne skal efter planen sættes ind fra den 21. juni 2021 i en fast køreplan, hvor der kan sættes ekstra ture ind efter behov.

Kilde/ Foto: Molslinjen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.