Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Scania introducerer opdateret lastbilprogram til november
NyhedFor at give kunder et bedre beslutningsgrundlag offentliggør Scania allerede nu, at der er planlagt en introduktion af en væsentligt opdateret Euro 6-lastbilserie i november 2021.

- I betragtning af situationen med en rekordhøj efterspørgsel, global mangel på diverse komponenter og halvledere samt en kommende introduktion af et nyt produkt program, har vi besluttet at lægge vores kort på bordet allerede nu, siger Alexander Vlaskamp, Executive Vice President og chef for Salg & Marketing på Scania.

- Hos Scania har vi i 1. kvartal i år oplevet rekordhøjt salg af vores nuværende lastbil program. Men lige som resten af lastbilindustrien oplever vi mangel på bl.a. halvledere til produktionen af vores køretøjer. Det har ført til forlængede leveringstider og i nogle tilfælde endda i forsinkede leveringer, siger Alexander Vlaskamp.

- Samtidig forbereder vi vores største introduktion af nye Scania-produkter siden 2016. I den situation har vi besluttet, at det er mest fair for vores nuværende og potentielle kunder at give dem et bedre beslutningsgrundlag for deres overvejelser om, hvilke specifikationer og leveringstider, der passer bedst til deres behov ved bestilling af nye Scania-køretøjer, tilføjer han.

Scania ønsker på nuværende tidspunkt ikke at afsløre, præcis hvilke produktnyheder, der lanceres til november, og hvornår de kan leveres. Til gengæld lover Scania, at der bliver tale om markante forbedringer i forhold til det nuværende produktprogram, når det gælder brændstofforbrug samt udvalget af chassisspecifikationer. Dette skal ses i lyset af, at Scanias nuværende produktprogram har vundet den prestigefyldte ”Green Truck Award” for bedste transporteffektivitet, som arrangeres af flere tyske transportmedier, hele fem gange i træk siden 2017.

Interesserede kunder kan kontakte deres lokale Scania repræsentant hvis de er interesseret i det kommende, opdaterede produktprogram. Salget af de nye lastbiler åbner dog ikke før til november, men kunder, der har registreret sig og vist interesse for det kommende produktprogram, vil have fortrinsret, når ordresystemerne åbner for faste ordrer.

- Vi intensiverer uddannelsen af vores salgsorganisation i løbet af efteråret, så vi er sikre på, at alle sælgere har optimalt produktkendskab inden introduktionen af den kommende, 13-liters lastbilserie til november, fastslår Alexander Vlaskamp.

- Vi er overbeviste om, at vores kunder værdsætter muligheden for valget mellem en lastbil fra vores nuværende lastbilprogram eller vente på en markant opdateret lastbil fra det kommende produktprogram, der går i produktion i løbet af 2. kvartal 2022.

Ved at introducere en ny drivline understreger Scania sit mål om at lede skiftet mod et bæredygtigt transportsystem i henhold til Paris-aftalen om den globale reduktion af CO2-udslippet. Scania var den første lastbilproducent i verden, der forpligtede sig til at lægge en fast plan for reduktion af udledningen af klimagasser, der overvåges og er godkendt af The Science Based Target initiative (SBTi)*).

*) SBTi indgår i World Ressources Institutes center for bæredygtig industri og produktion og er et samarbejde mellem WRI, CDP (non-profitorganisation, der overvåger og registrerer den globale klima- og miljøpåvirkning for investorer, virksomheder, byer, stater og regioner), WWF Verdensnaturfonden samt FN’s Global Compact-organisation.

Kilde: Scania Danmark
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.