Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Q8 begynder landsdækkende udrulning af lynladere i København
NyhedTre Q8 servicestationer i hovedstadsområdet får lynladere til elbiler i løbet af efteråret 2021. Det er første trin i Q8's landsdækkende udrulning af nye lynladere, som for alvor kommer til at tage fart i 2022.

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje. Udviklingen er gået hurtigst i Hovedstaden, og derfor etablerer Q8 de første lynladere på tre servicestationer i og omkring København, hvor knap halvdelen af de danske elbiler har deres udgangspunkt. Q8's stationer på Ørestads Boulevard og Tagensvej i København, samt på Dynamovej i Herlev bliver de første Q8-stationer med lynladere. I 2022 accelererer Q8 udrulningen yderligere og udvider netværket af lynladere med minimum 20 stationer.


"De tre stationer er udvalgt som vores første fase af Q8's udrulning af lynladere, fordi mere end 40 procent af de danske elbiler befinder sig i hovedstadsområdet. Så her er behovet størst, og her er markedet klar til at tage imod flere ladepladser. Vi tager flere skridt i 2022, hvor vi som minimum vil etablere lynladere på 20 stationer fordelt på Sjælland, Fyn og i Jylland," siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager i Danmark.


De tre første stationer med nye lynladere vil sikre markant hurtigere opladningskapacitet for de 17.000 elbiler, der er registreret i hovedstadsregionen, af de i alt 41.000 danske elbiler. Dermed vil de nye ladepladser sikrer en større tilgængelighed, der hvor behovet lige nu er størst, og være med til at understøtte den fortsatte elektrificering af den danske bilpark og gøre danskerne mere trygge ved at vælge elbil.


El får os til at tanke på nye måder
Lynladernes effekt kommer til at ligge på 150 kW, hvilket er væsentligt højere end de nuværende knap 50 kW på en almindelig hurtiglader, hvor det tager omkring halvanden time for en fuld opladning. En fuld opladning kan altså gøres på ca. en tredjedel af tiden ved en lynlader, alt afhængig af bilens og batteriets kapacitet. Q8 tror dog, at mange elbilister vil satse på ladetider på 10-20 min., som kan være nok til at nå frem til næste destination.


"Vi forventer, at elbillisterne i højere grad i fremtiden vil fokusere på at lade op til det umiddelbare kørselsbehov. Det vil sige frem til næste opladningsmulighed på arbejdet, ved en servicestation med ladestander eller ved en offentlig ladeplads, da det sparer bilisten tid under rejsen. Det sikrer mere fleksibilitet for elbilisterne, når man kan være sikker på, at der er tilgængelig og tilstrækkelig ladeinfrastruktur med lynladere. Vores mål er at gøre det nemt og enkelt at køre elbil på tværs af hele Danmark," siger Marc Skriver-Bayer.


Sammen med det svenske elselskab Skellefteå Kraft, som leverer vedvarende strøm til lynladerne, har danske Q8 og svenske OKQ8 et fælles mål om at etablere minimum 400 stationer og 1.100 ladepunkter med lynladere på tværs af de to lande frem til 2026. Aftalen med Skellefteå Kraft er en del af Q8 og OKQ8 Scandinavias strategiske målsætning om, at alle deres aktiviteter samt de produkter, de sælger, samlet set skal være klimaneutrale i 2045.


Fakta

Lynladerne oplader med jævnstrøm, hvilket er årsag til, at ladningen går hurtigere.
En Tesla 3 kommer eksempelvis til at kunne oplade fra 0 til 80% på mellem 20 og 30 minutter, mens det med de ladere, man typisk finder i dag, vil tage over halvanden time.
Lynladerne kan kun bruges af elbiler. Hybridbiler kan ikke oplades ved lynladerne, da de kræver et særligt stik.
Der kan oplades to biler på samme tid ved hver enkelt lynlader. To biler ved samme lader vil bevirke, at opladningen går langsommere, da bilerne vil dele effekten.
Elektriciteten, som leveres af Skellefteå Kraft, kommer fra vedvarende energi. Det vil sige, at den er baseret på eksempelvis sol-, vand- eller vindkraft.
Der bliver etableret tre lynladere på stationerne Tagensvej og Dynamovej, hvor Ørestads Boulevard får to lynladere - hver lynlader får to ladepunkter.

Kilde: Q8 Danmark
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.