Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Motorstyrelsen gennemfører kontrolaktion i Skagen i uge 29
InfoNår turister tager deres biler med til Skagen i uge 29, vil Motorstyrelsen kontrollere, om gæsterne har betalt korrekte afgifter.

Tusindvis af turister tilbringer uge 29 i Skagen, og mange af gæsterne tager deres biler med. Igen i år vil Motorstyrelsen kontrollere, om bilisterne har styr på deres afgiftsforhold. Motorstyrelsen vil fx undersøge, om der bliver betalt den korrekte afgift af leasingkøretøjer, og om reglerne for privat kørsel i firmabiler og biler på gule plader bliver overholdt.

”Erfaringerne viser, at der er mange leasingkøretøjer blandt de biler, som kører i Skagen om sommeren, og vi vil blandt andet kontrollere, om reglerne for leasing bliver overholdt. Derudover ser vi fx på, om gulpladebiler bliver anvendt til private formål, og om ejere eller brugere af biler bliver beskattet af værdien af fri bil”, siger Claus Holm, underdirektør i Motorstyrelsen.

Tidligere kontrolaktioner i Skagen har vist, at der er god grund til at kontrollere, om registrerings- og afgiftsforhold er i orden.

”Vores kontroller viste, at nogle af bilisterne ikke overholdt reglerne. Vi opfordrer derfor til, at bilisterne sætter sig ind i reglerne, før de sætter kursen mod Skagen. Hvis reglerne bliver overtrådt, risikerer bilisterne at skulle betale store beløb i afgift og få en bøde. Det vil selvfølgelig være ærgerligt, når bilisterne kan undgå bøder eller store opkrævninger af afgift ved at sætte sig ind i reglerne på forhånd”, siger Claus Holm.

Bilisterne kan orientere sig om reglerne på skat.dk/motor eller ringe til Motorstyrelsen på 72 22 15 15, hvis de har spørgsmål.

Kilde: Motorstyrelsen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.