Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
DTL - Grønt finanslovsforslag 2022 påvirker også transporten
NyhedAf Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik

Regeringens finanslovsforslag ser forståeligt nok fremad og forsøger at bryde ud af den lammelse, som corona-pandemien påførte samfundet. DTL – Danske Vognmænd er positive over for udspillet, herunder at infrastrukturplan 2035 på samlet 160 mia. kr. i dette finanslovsforslag indeholder 22 mia. kr. for årene 2022-2025. Men det grønne pejlemærke kunne være skarpere, mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Frem for alt har regeringen stadig fokus rettet mod bekæmpelsen af social dumping årligt fra 2021 og opmærksomhedspunkter for DTL, mener Østergaard. Transporterhvervet tilføres nemlig 11,9 mio. kr. som følge af tidligere aftale fra januar 2020 mellem regeringen, oppositionen og støttepartierne. Det finder vi meget positivt. Den sag er slet ikke slut endnu.

- DTL vil også gerne rose, at der er blevet afsat 75 mio. kr. til grøn drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport og 50 mio. kr. i tilskud til grønne lastbiler. - Det er dog meget små beløb og en dråbe i havet, hvis flåden af lastbiler og varebiler inden 2030 i et mærkbart antal skal nå en omstilling fra diesel til fx el-drift eller biogas. Der taler vi nok nærmere om et behov for hen ved en mia. kr. For en hurtig klimaomstilling koster altså i den tunge transport, mener Erik Østergaard.

Og træerne vokser desværre ikke ind i himlen: Branchen har fremført et - efter sin egen opfattelse -supergodt forslag om at tillade 40 ton totalvægt på fem-akslede lastbiler, der ellers vil give store gevinster for både erhvervs- og samfundsøkonomi og betyde en reduktion af klimabelastningen. For forslaget giver naturligvis et mindre fald i statens indtægter på lastbil-afgifterne.

- Vi er kede af, at denne idé ikke afspejler sig i statens budget for næste år. Det er afgørende for vognmandserhvervets mulighed for at bidrage med reduktioner af klimabelastningen, at der gøres op med den rigide og helt håbløse mekanisme, der begrænser vægte og dimensioner, der i øvrigt ikke har sikkerhedsmæssige implikationer. DTL skal stærkt anbefale, at disse forslag sikres en finanspolitisk mekanisme, så fremsynede og kvalificerede forslag kan bæres igennem uden unødige forsinkelser, for så længe er der jo heller ikke til klima-mål-året 2030, udtaler Erik Østergaard, der slutter:

- I sidste ende vil vores forslag qua deres forbedring af effektivitet og samfundsøkonomi kaste flere skatter og afgifter af sig, end de brændstof- og køretøjsafgifter, som falder væk.

SE REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG HER

Kilde: Dansk Transport og Logistik (DTL)
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.