Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Erhvervsvenlighed: Vejen ligger igen helt i top
NyhedKonkurrencen mellem kommunerne er hård, men endnu en gang er det lykkedes Vejen Kommune at placere sig helt i top i DI´s analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Gennem efterhånden en lang årrække har Vejen Kommune formået at ligge med helt fremme, når virksomhederne har vurderet erhvervsvenligheden i kommunerne. I dette års undersøgelse opnår Vejen Kommune en placering som nummer fire.

- Det glæder mig, at vi med endnu en topplacering får slået fast, at virksomhederne i Vejen Kommune oplever, at de får den service, som vi hver dag efterstræber at levere, siger borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr.

Dansk Industri undersøgte kommunernes erhvervsvenlighed første gang i 2010, og siden da er Vejen Kommune blevet placeret i top 10 otte gange.

- En konstant topplacering kræver et stabilt arbejde og en indsats fra vores medarbejdere hver dag, og undersøgelsen her er med til at bekræfte, at vi leverer på de parametre, som virksomhederne vægter, fastslår Egon Fræhr.

Virksomhederne er i et spørgeskema blevet bedt om at tage stilling til en lang række erhvervsrelaterede spørgsmål om alt fra infrastruktur og bæredygtighed til sagsbehandlingstid og arbejdskraft og uddannelse. Besvarelserne bliver sammen med en lang række statistiske faktorer brugt til at rangere kommunerne.

Blandt andet på arbejdskraft og samarbejdet med jobcentret er der stor tilfredshed, men også de overordnede rammer, som kommunen er med til at skabe for virksomhederne har betydning.

- Vi arbejder hele tiden for at skabe optimale forhold for vores virksomheder og være i dialog med dem om alt fra både at skaffe arbejdskraft, den optimale fysiske og digitale infrastruktur, til muligheder for udvidelse af virksomheden med velbeliggende erhvervsarealer. Også vores tider på byggesagsbehandling har stort fokus, og der kan vi også se stor tilfredshed hos virksomhederne, siger kommunaldirektør i Vejen Kommune, Ole Slot.

I undersøgelsen er Vejen Kommune også med helt fremme, når det gælder kommunens udbudsproces og den grønne indsats. Sammen med andre vigtige fokusområder er det noget af det, der arbejdes med, også i forbindelse med Vækststrategien 2025.
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.