Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Lastbilsalget buldrer fremad
NyhedMed 380 nye lastbiler, 2.586 nye varebiler og 28 nye busser i august måned slutter det tunge bilsalg sommeren ganske pænt af.

Lastbilsalget fortsætter sit stabilt høje niveau i 2021. Med 380 nye lastbiler i den forgangne måned endte salget hele 27,1 procent over sidste års niveau i samme måned. Med 2.948 nye lastbiler indtil videre i 2021 er året således 20,8 procent over sidste års niveau i samme periode. Adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, siger om lastbilsalget:

”Lastbilerne har været inde i en god periode i længere tid, hvilket er dejligt at se. Det skyldes blandt andet, at coronaen ikke har haft en synderlig stor indflydelse på efterspørgslen efter lastbiler. Tværtimod viste coronakrisen os, at lastbiler er en helt uundværlig del af den kritiske infrastruktur.”

Modsat lastbilerne har varebilerne mærket sommerferien lidt mere i både juli og august. I august endte varebilsalget 5,0 procent under i fjor med 2.586 nyregistreringer. Til gengæld havde varebilerne nogle særdeles gode måneder fra marts til juni, hvilket resulterer i, at år-til-dato-salget af varebiler er 15,5 procent over samme periode af 2020.

Varebilerne havde en rigtig god periode op til sommerferien, hvor der blev indregistreret mange nye varebiler. At sommerferien bød på lidt færre varebiler end sidste år, giver ikke umiddelbart anledning til bekymring, og vi forventer fortsat et ganske godt salg for året som helhed,” siger Mads Rørvig.

Læs mere via dette Link
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.