Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om udrulning af ladeinfrastruktur
NyhedI de kommende år skal Vejdirektoratet etablere 32 lade-parker til el-biler og andre eldrevne køretøjer på rastepladser langs motorvejsnettet over hele Danmark.

I alt er der afsat 500 millioner kroner på denne opgave i overensstemmelse med den aftale om Infrastrukturplan 2035, som regeringen indgik før sommerferien med Folketingets øvrige partier.

Som et første skridt i processen frem mod oprettelsen af de mange ladeparker skal Vejdirektoratet beslutte, hvem der skal etablere og drive ladestanderene.

For at få det bedste grundlag for at træffe den beslutning, inviterer Vejdirektoratet til markedsdialog med interesserede parter i branchen.

Et initiativ, der hilses velkommen af transportminister Benny Engelbrecht.

”Der er ikke tvivl om, at tilgængelig ladeinfrastruktur i hele landet er en forudsætning for, at flere danskere skifter den fossile bil ud med en elbil,” siger transportministeren. ”Det handler om at fjerne rækkeviddeangst hos de, der overvejer at købe elbil. Den halve milliard, der blev afsat til ladestandere i infrastrukturplanen, skal ud at arbejde så hurtigt som muligt, men også så effektivt som muligt. ”Operatørerne af ladestandere sidder med gode erfaringer, som er afgørende for, at vi kan få den størst mulige effekt af de nye ladeparker, og den viden skal vi udnytte.”

Markedsdialogen skal inddrage markedets viden og erfaringer og hjælpe Vejdirektoratet med at tilrettelægge den bedst mulige udbudsstrategi ud fra den målsætning, at de seks første ladeparker skal etableres allerede til næste år.

Derudover ønsker Vejdirektoratet også at få skabt interesse for projektet blandt de mulige bydende.

”Det er vores forhåbning, at markedsdialogen vil resultere i input fra branchen, der hjælper os til at lave det skarpest mulige udbud, så vi kan komme godt i gang med hele processen frem mod opførslen af der mange ladeparker,” siger afdelingsleder Mette Fynbo fra Vejdirektoratet.

Se invitationen til markedsdialogen på Vejdirektoratets leverandørportal.

Fakta:

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner i perioden 2022 til 2030 til udrulning af ladeinfrastruktur langs statsvejnettet.
Det er forventningen i aftalen, at der inden 2030 skal være etableret 32 ladeparker på eksisterende rastepladser langs motorvejsnettet.

Kilde: Vejdirektoratet
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.