Navigation
Besøgende
» Gæster online: 2

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
En positiv udvikling og 99,81% gennemførte overfarter trods Corona
SkibForSea ser tilbage på 2021 som et positivt år – trods de mange udfordringer i kølvandet på Corona-pandemien. Et år som har vist nye forbrugs- og rejsemønstre, og som har bevist, at ForSea og alle medarbejdere har været i stand til at tilpasse sig to landes bestemmelser, sundhedsanbefalinger og regler uden at gå på kompromis med et højt serviceniveau. Det har været muligt at fastholde fokus på færgegæsterne; deres rejseoplevelse, behov og sikkerhed. 2021 var også året, hvor ForSea fortsatte sin grønne rejse mod større bæredygtighed, som også giver passagererne mulighed for at træffe aktive miljøvalg. Det ihærdige miljø- og bæredygtighedsarbejde har givet en væsentlig reduktion af CO2-udledningen, som betyder, at Danmark og Sveriges mål for 2030 bliver opfyldt allerede i 2022.


Øget trafik på trods af Corona

I hele 2021 har ForSea sejlet mellem Helsingør-Helsingborg efter den normale sejlplan. I starten af året oplevede ForSea dog en større tilbageholdenhed og generel frygt for Corona-smitte, som kunne ses på antallet af både fodgængere, bilpassagerer og turister. Men senere på året vendte udviklingen sig positivt.

Fragttransporter med lastbil er øget jævnt (selv når man sammenligner med et normal-år). Det kan ses som en effekt af et ændret forbrugsmønster, hvor flere og flere handler online og mange varer skal ud til forbrugerne. For ForSeas vedkommende har det betydet en stigning på 8,5% flere fragttransporter i forhold til 2020, og +3,5% mod normal-året 2019.

ForSea kan også konstatere, at flere og flere vælger at tage på korte ture med bil eller tog fremfor flyrejser. Det øger antallet af mennesker, der rejser lokalt i nærområdet på 'staycation'. Fx ved at 'ture' mellem Sverige og Danmark. Her oplever ForSea en stigning på 12% flere passagerer i forhold til 2020. I hele perioden har det været muligt at yde den samme service til passagererne ved at være fleksible og tilpasse både åbningstider og sortiment. Derfor har man også ombord oplevet en stigning på 13% i shoppen i forhold til normal-året 2019.

De langsigtede CO2-reduktioner fastsat for år 2030 bliver allerede indfriet i 2022

Parallelt med Corona-pandemien har ForSea fortsat arbejdet med at skabe en overfart og et udbud ombord med så lille et miljøaftryk som muligt. Færgen Aurora sejler på batterier, og opgraderingen af Tycho Brahes batterier afsluttes inden længe. Beregninger for 2022 viser en forventet reduktion på 71% CO2-udslip i forhold til 2016. En reduktion fra 37.800 tons CO2 til 11.000 tons. De forventede reduktioner betyder, at de langsigtede mål for Danmark (år 2030) og Sverige (år 2030) allerede nås i 2022!

Ombord er der arbejdet målrettet med at mindske madspild og CO2-aftryk fra mad. Som noget nyt i år opgives CO2-aftrykket af al mad, der serveres i restaurant og café. På den måde bliver alt målbart og giver mulighed for at producere mere klimavenlig mad. Det giver også gæsterne mulighed for at sammenligne de forskellige udbud og træffe deres egne, aktive miljøvalg.

”Sammenligner vi 2021 med 2019, som var et normal-år for os, så når vi ikke helt op på samme resultat. Dog gav sommeren og efteråret os en tiltrængt omsætning. Vi kan stort set følge samfundets udvikling i vores tal. Øgningen af fragttransporter er blandt andet et resultat af øget internethandel. Vores øgede passagertal og omsætningen ombord i 2021 (i forhold til 2020) viser, hvordan vi allesammen har fundet nye måder at leve, rejse og omgås hinanden på – trods pandemien. Vi går ud af 2021 med en god følelse og ser frem imod 2022", siger Kristian Durhuus, CEO på ForSea.

Fakta - Positiv stigning af trafikken Helsingør-Helsingborg i 2021

99,81% af alle planlagte overfarter i sejlplanen blev gennemført
8,5% flere fragttransporter sammenlignet med 2020 og +3,5% mod normal-året 2019
12% flere passagerer sammenlignet med 2020
13% øget omsætning i butikker ombord sammenlignet med normal-året.

Kilde.: ForSea
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.