Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Sporarbejde betyder ændrede køreplaner på Lille Nord, Tølløsebanen og Odsherredsbanen
NyhedBanedanmark går i maj måned i gang med et omfattende sporarbejde mellem Glostrup og Høje-Taastrup, og det betyder ændringer for togdriften på det meste af Sjælland. Hos Lokaltog ændres køreplanerne for Odsherredsbanen, Tølløsebanen og Lille Nord, mens passagerer på Østbanen og Lollandsbanen vil opleve længere skiftetider i blandt andet Køge og Nykøbing Falster.


Foto.: Arkiv eurodrivers - Lokaltog ved Fredensborg station



Selvom det ikke er sporene på Lokaltogs strækninger, der skal arbejdes på, så får et større sporarbejde hos Banedanmark konsekvenser for kunderne på flere af selskabets baner fra 1. maj 2022. Lokaltog er nemlig nødt til at ændre køreplanerne for Lille Nord, Tølløsebanen og Odsherredsbanen, mens skiftetiderne for kunder, der skal videre med DSB bliver forlænget betydeligt på strækninger som Lollandsbanen og Østbanen.


"Det er positivt, at sporene på den travle strækning mellem Glostrup og Høje-Taastrup bliver renoveret - også selvom togdriften over hele Sjælland i en periode bliver påvirket. Det kan desværre ikke være anderledes, når der skal arbejdes på så central en strækning", siger Mie Rajcic, der er driftsdirektør i Lokaltog A/S.

Banedanmark har siden april 2021 været i gang med et toårigt projekt, hvor blandt andet skinner, sveller og sporskifter bliver fornyet hele vejen mellem København og Høje-Taastrup, der er Danmarks travleste jernbanestrækning. Og selvom Lokaltog ved, at arbejdet er nødvendigt, så kunne selskabet godt være konsekvenserne foruden.

"Vi er nødt til at ændre køreplaner på grund af en nødvendig udefrakommende begivenhed. Det kan vi ikke ændre på, men det ærgrer mig altid, når det går ud over kunderne. Derfor vil jeg også gerne beklage de gener, som de her køreplansændringer helt åbenlyst vil medføre for en del af vores kunder", siger Mie Rajcic.


Her ændres køreplanerne

Odsherredsbanen, Tølløsebanen og Lille Nord

Fra 1. maj til 24. juni og fra 3. august til 2. oktober ændres køreplanen for de tre strækninger.
I perioden fra 25. juni til 2. august køres efter den normale køreplan.

Fra 1. maj til 24. juni og fra 3. august til 2. oktober vil der på Østbanen være forlængede skiftetider i Køge for rejsende til og fra Næstved. Det samme er tilfældet for rejsende på Lollandsbanen, der skal skifte i Nykøbing F.

Husk at du kan finde de præcise afgangs- og ankomsttider på rejseplanen.dk.

Her kan du læse mere om Banedanmarks projekt

Kilde.: Lokaltog
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.