Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Gældsstyrelsen bruger 280.000 borgeres overskydende skat til at betale af på deres gæld
NyhedDen 8. april begyndte udbetalingen af overskydende skat fra årsopgørelsen. Gældsstyrelsen har indtil videre modregnet for ca. 900 mio. kr. hos 280.000 borgere med gæld til det offentlige.


Skattestyrelsens udbetaling af overskydende skat betyder højsæson for såkaldt modregning hos Gældsstyrelsen. I år begyndte udbetalingen af overskydende skat for indkomståret 2021 den 8. april, og indtil videre har Gældsstyrelsen modregnet gæld for ca. 900 mio. kr. hos ca. 280.000 borgere. Det svarer til, at der i gennemsnit er modregnet ca. 3.200 kr. pr. person.

Modregning i overskydende skat fungerer på den måde, at borgere med gæld til det offentlige først får pengene sendt forbi Gældsstyrelsen, hvor det bliver undersøgt, om pengene kan bruges til at betale af på gæld til det offentlige. Først herefter får borgerne et eventuelt restbeløb udbetalt.

”Modregning er en effektiv måde at inddrive gæld på, fordi borgerne med gæld til det offentlige først får pengene i hånden, når vi har brugt den overskydende skat til at få deres gæld til det offentlige ud af verden. Rækker beløbet ikke til at dække hele deres gæld, får de dermed af gode grunde ikke nogen overskydende skat udbetalt,” siger underdirektør i Gældsstyrelsen, Inge Maria Frydendahl Kruse.

Sidste år hentede Gældsstyrelsen ca. 2,4 mia. kr. ved at modregne gæld i overskydende skat hos omkring 394.000 borgere. De 900 mio. kr. der indtil videre er i kassen, forventes at vokse til et beløb i samme størrelsesorden i løbet af året. Det endelige resultat afhænger af, hvor meget der kan modregnes blandt de 3,7 mio. borgere med overskydende skat.

”Vi vil selvfølgelig allerhelst, at folk selv kontakter os og betaler deres gæld. Men desværre er det ikke altid tilfældet, og så har vi heldigvis mulighed for fx at modregne, som vi gør i denne situation,” siger Inge Maria Frydendahl Kruse.

Kilde.: Gældsstyrelsen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.