Nu får rute 34 ved Sunds ny asfalt
- Udskriv
- 10 May 2022
- Trafik
- 94 Visninger
- 0 Kommentarer

Vejdirektoratet går nu i gang med at udskifte den slidte asfalt på rute 34 ved Sunds nær Herning. Det drejer sig alt i alt om en cirka 5 kilometer lang strækning på Sunds Omfartsvej.
Der bliver udlagt klimavenlig asfalt på strækningen, og arbejdet begynder mandag den 9. maj 2022 og varer i omkring 2 uger.
Asfaltarbejdet begynder med, at den gamle belægning affræses, hvorefter der bliver udført lokale reparationer i den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfaltbelægning, og til sidst bliver der påført striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanter
Trafikken bliver afviklet med signalregulering.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kilde.: Vejdirektoratet
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.
Teksten er ikke vurderet.