Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
DSB - Rejs Danmark rundt med Rejsepas
InfoOnsdag den 1. juni kl. 10.00 kan der igen købes Rejsepas til otte sammenhængende dage med rejser på kryds og tværs af landet med den kollektive trafik.

For tredje år i træk kan der købes et Rejsepas, hvor voksne for 399 kr. kan rejse landet rundt med den kollektive trafik. I år er der mulighed for at købe et af 75.000 rejsepas, der bliver sat til salg fra onsdag den 1. juni kl. 10.00. Rejsepasset giver adgang til at rejse frit i otte sammenhængende dage med busser, tog, metro, lokalbaner og letbaner i hele landet.

”Rejsepassene har tidligere været en stor succes for de danskere, som vil ud og opleve Danmark. Tilbuddet giver en god mulighed for at prøve noget nyt denne sommer og måske se et andet ferielandskab af Danmark, end det man plejer,” siger kundechef i DSB, Charlotte Saltoft Kjærulff.

Rejsepasset var i første omgang en del af regeringens sommerpakke, da COVID-19 fyldte på dagsordenen og er blevet til i samarbejde på tværs af selskaberne i kollektive trafik. Så der er masser af muligheder for at rejse både de lange stræk på tværs af landet og på kortere ture i lokalområdet.

Tilbuddene kan benyttes til rejser i skolernes sommerferie, der begynder lørdag den 25. juni til og med søndag den 7. august. Passet kan købes på rejsepas.nu fra onsdag den 1. juni kl. 10.

Rejsepasset:
Koster 399 kr. for en voksen, der kan tage to børn under 12 år med på billetten. Og 199 kr. for børn mellem 12 og 15 år, der kan tage et barn mellem 0 og 11 år gratis med.

Gælder til otte dages sammenhængende rejse i skolernes sommerferie fra lørdag den 25. juni til og med søndag den 7. august 2022.

Er gyldig til rejser med den kollektive transport i hele Danmark på tværs af bus, tog, metro, letbane og lokalbaner.

De 75.000 rejsepas kan købes fra onsdag den 1. juni kl. 10.00 og frem til den 31. juli på rejsepas.nu
Kan ikke købes i Betjent Salg. Har man ikke selv adgang til at købe Rejsepasset online, er det muligt at få hjælp til køb af Rejsepas via Kunde pc’erne, hos Salg & Service på Københavns Hovedbanegård samt på stationerne i Odense og i Aarhus. Vær opmærksom på, at du selv skal medbringe et betalingskort samt NemID/MitID, der på forhånd skal være sat op til onlinekøb.

Rejsepas er et samarbejde mellem Arriva, BAT (Bornholm), DOT, DSB, FynBus, Metro, Midttrafik inkl. Letbanen, Movia, Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Sydtrafik.

Kilde.: DSB

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.