Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Der er god fremdrift med renoveringen af Langelandsbroen
TrafikArbejdet med at renovere Langelandsbroen går bedre end forventet, og det kommer nu blandt andet områdets landmænd til gode, da der er bedre plads til store køretøjer og maskiner.

I maj 2022 satte Vejdirektoratet gang i et længerevarende arbejde med at udskifte belægningen på Langelandsbroens vejbane - i gennemsejlingsfaget - og på fortov/cykelsti på hele broen.

Den nye belægning skal beskytte broen mod fugt og vand, så den kan holde i mange år endnu, og arbejdet med at renovere vejdelen er gået over al forventning.

Projektleder Line Faxøe Enghave Lauridsen, Vejdirektoratet, siger:
”I første etape var det kun belægningen i den ene kørebane på gennemsejlingsfaget, som skulle skiftes. Men vi nåede at blive færdige med begge sider af vejen for over en uge siden, og det var faktisk mere end to uger tidligere end forventet. Det betyder, at vi ikke behøver at arbejde på vejdelen af broen igen til efteråret og snævre vejbredden ind til 2,80 meter, som det ellers var planen. Nu kan køretøjer med en bredde på op til 3,65 benytte broen resten af arbejdsperioden.”

Den større bredde er godt nyt for egnens landmænd, da det giver mulighed for, at større landbrugsmaskiner nu kan benytte broen.

Nu mangler kun arbejdet med at skifte belægningen på broens fortov/cykelsti. Det arbejde begynder i juli måned og fortsætter ind i 2023 kun afbrudt af en vinterpause.

Når arbejdet begynder, vil Vejdirektoratet igen sætte et lyssignal op til at regulere trafikken, da der kun kan passere trafik i én retning ad gangen. Lyssignalet bliver sensorstyret, så signalet virker alt afhængig af hvilken side af broen, der kommer mest trafik fra og herved tilpasser sig trafikstrømmen over broen.

Tidsplan

2022: Juli – december, arbejder med ny belægning på fortov.

2023: April – december, arbejder med ny belægning på fortov.

Sådan mærker trafikanterne arbejdet

Trafikanter på vejen kan kun passere i én retning forbi arbejdsstedet, og derfor bliver der sat et lyssignal op ved hver ende af arbejdsarealet for at regulere trafikken.

Læs mere om renoveringsarbejderne på Langelandsbroen
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.