Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 1
Admin

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Nye features til fremtidens varebil: Mercedes-Benz SUSTAINEER er blevet opdateret
Nyhed
En last mile-varebil, der både kører lokalt emissionsfrit gennem byen, er delvist selvforsynende med strøm og som samtidig aktivt forbedrer luftkvaliteten omkring bilen med udvendige partikelfiltre. Det lyder næsten utroligt, men for ingeniørerne hos Mercedes-Benz er det muligvis billedet på fremtidens varebil. Nu er Mercedes-Benz SUSTAINEER blevet opdateret med fire nye, geniale features.

Konceptvarebilen Mercedes-Benz SUSTAINEER blev præsenteret i efteråret 2021 som et bud på fremtidens ansvarlige nærdistributionsbil, og allerede dengang tiltrak den futuristiske van, som er baseret på Mercedes eSprinter, stor opmærksomhed.

Mercedes-Benz SUSTAINEER er nemlig ikke alene fuldt elektrisk, men også udstyret med solpaneler, som under optimale betingelser leverer en ladeeffekt på op til 850 watt. På en sommerdag giver det strøm nok til omkring 12 kilometers kørsel – eller hvad der svarer til op mod 23 fulde opladninger i løbet af et år.

Derudover er varebilen udstyret med særlige udvendigt partikelfiltre, som aktivt bortfiltrerer op med 50 procent af de mikropartikler, som er i luften omkring bilen. Og så er flere af bilens komponenter desuden udført i genanvendte materialer skabt af husholdningsaffald.

Nu er Mercedes-Benz SUSTAINEER blevet opdateret med fire nye features, som både skal sikre endnu lavere forbrug, endnu længere rækkevidde og endnu bedre arbejdsforhold for føreren til gavn for både komfort og sikkerhed.

Nærvarme-teknologi udnytter energien optimalt

Det kræver store mængder energi at opvarme en stor varebilskabine, hvor dørene åbnes mange gange i løbet af dagen, og i elektriske varebiler er dét noget, der reducerer rækkevidden, når det er koldt udenfor. Den første nyhed i den opdaterede Mercedes-Benz SUSTAINEER er derfor et system, som målretter varmen direkte mod føreren i stedet for hele kabinen. Foruden opvarmede sæder er Mercedes SUSTAINEER nemlig udstyret med både opvarmet sele, opvarmet gulv og varmeelementer i førerdøren.

Aerodynamisk opdateret

Den anden nyhed består i et helt nyt bundskjold og nye aktive paneler ved bilens kølergrill, som automatisk lukker af og leder luft effektivt forbi, når hastigheden overstiger 60 kilometer i timen. De to detaljer er med til at gøre den rummelige varebil endnu mere vindglat til gavn for forbrug og rækkevidde.

Aktivt sæde holder føreren frisk

Det er godt at holde sig i bevægelse – også bag rattet. Små korrektioner i siddeposition kan nemlig hjælpe med at holde føreren frisk på længere ture, og derfor er sæderne i den opdaterede Mercedes SUSTAINEER udstyret med luftkamre, som hjælper med at imitere bevægelse, og som aktiverer kroppen under kørslen. Systemet hjælper både med at holde føreren frisk på lange ture og kan samtidig potentiel modvirke og reducere typiske gener som dårlig ryg og muskelstivhed.

Endnu skarpere kørestil med Driver Coaching App

Effektiv kørsel begynder med føreren, men den rette kørestil afhænger både af køretøj, køreforhold, last, temperatur og terræn. Driver Coaching App’en er udviklet af Mercedes-Benz i samarbejde med WITTE:digital og registrerer førerens kørsel og giver løbende forslag og tips til forbedringer. Systemet fungerer således som en digital co-driver, der hjælper til at motivere til effektiv kørsel.

Kilde.: Mercedes-Benz Danmark A/S


Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.