Navigation
Besøgende
» Gæster online: 1

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
SAS UNDERSKRIVER LETTER OF SUPPORT MED HEART AEROSPACE
Fly
SAS underskriver Letter of Support med Heart Aerospace vedrørende muligheden for at tilføje deres nye elektriske fly, ES-30, til SAS’ regionale flyflåde. Dette har potentialet til at blive et markant skridt på SAS’ rejse mod bæredygtighed og muliggør nulemissionsfly på ruter inden for Skandinavien.

Det elektriske fly vil blive certificeret til kommercielle flyvninger fra 2028.

Sammen med hele branchen har vi ansvaret for at gøre luftfart mere bæredygtig. SAS er dedikeret til at transformere luftfarten, så kommende generationer kan fortsætte med at forbinde verden og nyde fordelene ved at rejse - men med et mere bæredygtigt aftryk. Støtteerklæringen med Heart Aerospace er et vigtigt skridt i den retning, siger President & CEO Anko van der Werff.

ES-30 har en fuldelektrisk rækkevidde på 200 kilometer. Der er installeret et reserve-hybridsystem til at sikre reserveenergikrav uden at kompromittere batterirækkevidden, og det kan også bruges på længere ture til at supplere den elektriske kraft, der leveres af batterierne. Dette giver ES-30 en forlænget rækkevidde på 400 kilometer med 30 passagerer og fleksibilitet til at flyve op til 800 kilometer med 25 passagerer, inklusive de typiske reserver, som fly skal have med.

SAS gik sammen med Heart Aerospace om at drive udviklingen af elektriske fly helt tilbage i 2019.

Det elektriske fly vil være et fremragende supplement til vores eksisterende flåde, der betjener kortere og tyndere ruter i Danmark, Norge og Sverige på en mere bæredygtig måde. Den innovation og ny teknologi dette repræsenterer, vil føre os mod vores fremtidige mål om at blive en nulemissionsindustri, konkluderer han.

SAS vil også være en del af Heart Aerospaces nye Advisory Board og hjælpe med at definere kravene til ES-30-flyet. Partnerskabet mellem SAS og Heart Aerospace er det næste skridt mod at sikre mere bæredygtige flyrejser for de kommende generationer.

Kilde.: SAS
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.