Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Nul emissioner møder maksimal nyttelast: IVECO bliver elektrisk med den nye eDAILY
Nyhed
IVECO løftede i dag sløret for den helt nye nulemissionsmodel eDAILY på IAA Transportation 2022-messen i Hannover.

eDAILY er udtænkt som den "elektriske tvilling" til den ikoniske Daily og dækker varianter af mindre erhvervsbiler – herunder modeludgaver til arbejdsopgaver med høj belastning og karrosseriopbygninger. Det udgør er et unikt tilbud på et marked, hvor både udbud og efterspørgsel stadig er fokuseret på byleverancer. eDAILYs udvidelse af det potentielle interesseområde for kørsel på el vil udgøre et væsentligt bidrag til at fjerne CO2 fra transportsektoren.




Uden begrænsninger: emissionsfri, støjfri og restriktionsfri kørsel med bedre effektivitet og højere komfort.
Ingen indskrænkninger: samme karrosserivarianter, lastkapacitet og ydeevne som Daily.

Intet behov for at ændre processer og vaner: samme køreegenskaber og lasteevne samt op til 400 kilometers reel rækkevidde ved bykørsel

eDAILY er en pålidelig og økonomisk fordelagtig nulemissionsløsning til budbiler i byer samt til ethvert andet behov. Med eDAILY bliver karrosseriopbyggere også til en del af den elektriske revolution.

eDAILYs produktivitet og brugervenlighed forbedres af et komplet økosystem af digitale og elektriske tjenester lige fra den mest velegnede ladeinfrastruktur til daglig energistyring eller fjerndiagnose og proaktiv vedligeholdelse til den nye GATE-"pay-per-use"-forretningsmodel.

- El er fremtiden, og vi ønsker at gøre elektrificering tilgængeligt for alle vores kunder. Som et centralt element i IVECOs produktudviklingsstrategi og forandringskøreplan har vi udviklet eDAILY med det formål at gøre hele modelrækken eldrevet og samtidig bevare de funktioner, som vores køretøjer anerkendes for; nemlig robusthed, driftssikkerhed, alsidighed, lastekapacitet og ydeevne. Med sit brede sortiment, komplet modulopbyggede batterisetup og tilpasningsevne til et bredt udvalg af opbygninger og anvendelsesformål gør den nye eDAILY eldrift muligt til nye anvendelsesformål og for nye kunder, sier Håkan Jönsson, business director IVECO North Europe & Baltics.

Den nye eDAILY leveres med et opdateret IVECO-logo med en lettere, mere agil og mere dynamisk skrifttype, der tager udgangspunkt i brandets arv og er gennemsyret af innovation.
eDAILY kan allerede nu bestilles i hele Europa med leveringsstart fra begyndelsen af næste år.

En hjemmeside særligt til formålet giver kunderne mulighed for at finde rundt i de mange funktioner, der er skræddersyet til eDAILY-ejerne, herunder en eMission Simulator – der også findes i butikker og i IVECO ON-mobilappen – hvor de kan konfigurere den løsning, der passer bedst til deres behov.

eDAILY: den samme Daily, som den du kender – bare elektrisk
Hele Daily-modelrækken fås nu også i en nulemissionsversion, der er tilpasset til mobilitetsudviklingen og er i overensstemmelse med de nye adgangskrav i mange storbyområder. eDAILY er den bedste varebil i byen: Det er den eneste eldrevne varebil, der giver op til 20 m3 varerumsvolumen, har en nyttelast på op til 4,6 t nyttelast og kan trække op til 3,5 t.

Ydeevnen svarer til ICE-versionen: En maksimal ydelse på 190 hk (140 kW), et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm og en tophastighed på op til 120 km/h. Køreegenskaberne er forbedret, fordi elmotoren leverer den fulde trækkraft med det samme. Når der er behov for ekstra kraft, kan føreren drage fordel af et ekstra boost ved at aktivere eDAILYs karakteristiske Hi-Power-funktion. Energiforbruget kan optimeres takket være køretøjets Driving Mode Selector – som gør det muligt enten at udnytte den maksimale ydelse eller at minimere energiforbruget. eDAILYs One-Pedal Drive-indstilling gør det lettere at køre og omdanner kinetisk bremseenergi til elektricitet, hvilket reducerer energiforbruget og slitagen på bremseklodserne.

Energi til enhver rute og op til 50% færre udgifter til vedligeholdelse
Med eDAILY får kunderne så stor en rækkevidde, som de har brug for: Den modulopbyggede batteriinstallation giver kunderne mulighed for at vælge den rækkevidde, der passer bedst til deres behov. Konfigurationen kan opgraderes i hele køretøjets levetid.

eDAILY er fuldt opkoblet og muliggør en optimering af rækkevidde, køreegenskaber og driftstid – samt fjernstyring af opladninger og klimaregulering i køretøjet. Med forhåndsindstillingen får køretøjet den optimale kabinetemperatur, mens det stadig er sluttet til ladestikket. Dokumenteret driftssikkerhed og elbilsspecifikke løsninger muliggør ekstremt konkurrencedygtige driftsomkostninger kombineret med betydeligt reducerede vedligeholdelses- og reparationsudgifter i forhold til dieselmodeller.

Fuldt sortiment – uden mangler
eDAILY fås som van-, cab-, crew cab-, chassis cowl- og minibusversion fra 3,5 til 7,2 t totalvægt, i versioner med enkelthjul og tvillingehjul med et stort udvalg af højde- og akselafstandsmuligheder. Al teknologi og alle komfortfunktioner i standardudgaven af Daily fås også til den elektriske model, herunder den intelligente pneumatiske affjedring AIR-PRO. eDAILY er den eneste eldrevne varebil, der har alternative bagakseludvekslinger på versionerne 50C (3,6 eller 4,44) og 72C (4,3 eller 5,13) for at understøtten enten ydeevne eller effektivitet.

Klar til enhver tænkelig arbejdsopgave
eDAILY tilbyder naturlig og intuitiv elektrisk mobilitet, der sikrer maksimal energieffektivitet og en perfekt udførelse af enhver opgave. eDAILY kan klare alle opgaver. Det elektriske system er blevet testet med succes under ekstreme forhold fra -30°C (-22°F) til +50°C (+122°F). Igangsætning op ad bakke er garanteret op til hældninger på 30%.

Samme ultrastærke chassis som normalt, ingen dele, der stikker ud fra den øverste ramme samt digitale og analoge grænseflader (som fx CAN BUS 2.0B) gør eDAILY til den mest alsidige og komplette elbilsplatform til opbygningsløsninger. Der er mulighed for en række eldrevne kraftudtag på op til 15 kW til at drive køling, kraner og andre overbygninger – også de mest krævende som fx renovationsopgaver og lifte, som det vises på standen. Energien fra elnettet kan bruges til at forsyne udstyret, når køretøjet er sluttet til en oplader eller et stikudtag. Strømforsyningen fra hovedbatterierne gør det muligt at bruge de eldrevne kraftudtag, også når elmotoren er slukket.

Masser af energi med skalerbare batterier
eDAILY fås med 1, 2 eller 3 batterier. Modulopbyggede FPT Industrial / Microvast 37-kWh-batteripakker giver en energidensitet i topklasse (265 Wh/kg på celleniveau) og klassens bedste anvendelige energi på 95%. De er omfattet af en 8 års og op til 250.000 kilometers batterigaranti inklusive udskiftning, når kapaciteten falder til under 80%.

eDAILY kan oplades ved offentlige opladere, industrielle stikudtag og almindelige stikudtag. Lademulighederne omfatter lynopladning med 80 kW, hvilket giver op til 100 kilometers rækkevidde på blot 30 min. Opladning kan administreres 100% via den dertil beregnede app. eDAILY-frontopladningsporten er let tilgængelig, uanset hvilken retning kablet kommer fra. Under skydeafdækningen, der beskytter stikket mod vand og støv, viser en LED-indikator status og opladningsniveau til brugeren med det samme.

Et bæredygtigt køretøj til den digitale tidsalder
eDAILY er altid opkoblet for at forbedre kundernes produktivitet og førernes komfort: Konnektivitetsboksen muliggør dataudveksling i realtid og giver adgang til alle IVECO-tjenester. eDAILY-kunder kan få adgang til de opkoblingsaktiverede tjenester via IVECO ON-portalen med dens nye datastyring og nye web-API-funktioner uden at skulle ændre deres behovsprofil, arbejdscyklus eller brugsmønstre.


Softwaren i køretøjet opdateres regelmæssigt og komfortabelt via clouden. Data i realtid genereret af køretøjet overvåges eksternt af IVECO Control Room. Med proaktiv og prædiktiv diagnose forebygger du uplanlagte stop og muliggør rettidig planlægning af serviceeftersyn.

eDAILY Routing-appen interagerer med køretøjet for at forudsige køretøjets rækkevidde, nødvendige opladninger for at nå frem til destinationen og det nøjagtige ankomsttidspunkt. Rækkeviddealarmer informerer den flådeansvarlige proaktivt, når den tilbageværende opladning af batteriet nærmer sig grænsen eller i tilfælde af opladningsproblemer. Køre- og regenereringsindstillinger kan forhåndsindstilles af den flådeansvarlige for at optimere energiforbruget. Energiforbrugsovervågning beregner energiforbruget konstant (under hensyntagen til elektriske kraftudtag) og giver brugeren detaljerede rapporter om anvendt energi i forhold til den kørte strækning. Intelligent opladningsstyring giver brugerne mulighed for at planlægge opladning, når det passer bedst.

Særlige elrelaterede tjenester omfatter IVECO ON Easy Daily-appen med nye funktioner til mærkets eldrevne modeller som fx kørestilsanalyse for energi, genopladning og forhåndsindstilling af fjernprogrammering, udvidet instrumentbræt med køretøjsparametre ud over alle de funktioner, der fås til Daily lige nu.

Stemmeassistenten IVECO DRIVER PAL, der kan aktiveres direkte via IVECO ON Easy Daily-appen, giver brugeren elbilsrelateret information om køretøjets status og om batteriniveauet. Klimaregulering og navigation til nærmeste ladestation kan også aktiveres via stemmebetjening. En allrounder til bæredygtig transport

eDAILYs e-tjenester kommer i spil allerede inden købet: IVECO kan rådgive om den køretøjs- og ladekonfiguration, der passer bedst til kundens behov. IVECO har partnerskaber med førende europæiske energiselskaber om design, levering, installation og servicering af skræddersyede opladningsløsninger, herunder også (hvis det ønskes) fordelagtige energiaftaler. Dette giver kunderne mulighed for at minimere deres indledende investering og energiudgifter under drift.

Med eDAILY lancerer IVECO en innovativ forretningsmodel: Green &Advanced Transport Ecosystem (GATE) er en all-inclusive langtidslejemodel for elbiler, der åbner dørene til nulemissionsmobilitet for mange nye kunder. GATE omfatter også en eksklusiv og innovativ elbilsspecifik "pay-per-use"-løsning.

Specialversionerne Tigrotto og Leoncino
På IAA Hannover 2022 præsenterer IVECO også et preview af to limited edition-modeller, der er inspireret af to ikoniske OM-produkter fra 50'erne og 60'erne: Tigrotto og Leoncino. Disse konceptmodeller repræsenterer en unik kombination af fortid og fremtid, der snart vil kunne købes og henvender sig til de mest krævende kunder. Leoncino er en vintage-fortolkning af den nye eDAILY, mens Tigrotto er en variant af 4x4 Daily.

IVECO har også medvirket til udviklingen af nye drivmidler til den nye eDAILY sammen med PETRONAS Lubricants International (PLI) med et fælles mål om at optimere ydeevnen. PETRONAS Iona Integra Plus er blevet udviklet til elektriske kraftudtag for at reducere energitab og samtidig sikre en holdbarhed for systemet, hvilket kan sammenlignes med standardvæsker med højere viskositet, og opfylder sikkerhedskrav samt sikrer fremragende oxyderingsegenskaber også ved høje temperaturer. eDAILY vil også anvende PETRONAS Tutela Axle 900 HD, der er en 75-W85-akselolie, som er udviklet til hele sortimentet af IVECO-aksler, herunder lette og tunge køretøjer, for at maksimere effektiviteten og leve op til de nyeste krav.

eDAILY på IVECO-standen på IAA 2022
Et bredt udvalg af eDAILY-udstyrselementer fremhæver alsidigheden i den nye model og viser, hvordan man ikke behøver at gå på kompromis, når man tager skridtet videre til en elbil: eDAILY kan skræddersys, så den passer til de mest krævende behov
- eDAILY 50C12E, der er udstyret med et elektrisk kraftudtag, er blevet tilpasset af Palfinger til at have en lift, der kan gå op til 24,7 m.

- Et godt eksempel på IVECO eDAILY i forbindelse med en arbejdsopgave, der kræver køling, er den udstillede 42S14E med sit innovative "Urban" Lecapitaine-karrosseri i kombination med Thermo King E500-køleenheden, der forsynes direkte fra højspændingskraftudtaget.

- Den tredje udstillede IVECO eDAILY henvender sig til dem, der gerne vil at køre et mobilt værksted, som det demonstreres ved 42S14EV af Internal Equipment Bott.

Kilde/ Foto.: IVECO
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.