Politi - To smuglere varetægtsfængslet
- Udskriv
- 22 Sep 2022
- Nyhed
- 191 Visninger
- 0 Kommentarer

Politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt 225 kilo hash og 2,4 millioner cigaretter i to lastbiler, der forsøgte at krydse Frøslev grænse.
To smuglere blev i dag varetægtsfængslet af dommeren ved retten i Sønderborg.
Klokken 12.20 i går onsdag blev en 32-årig spansk mand anholdt af politiet ved Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved grænseovergangen i Frøslev. Politi og toldere fra den særlige Politi- og Toldenhed i UKA Vest fandt 225 kilo hash gemt i taget på den 32-åriges lastvogn. Dommeren ved retten i Sønderborg varetægtsfængslede den 32-årige i fire uger. Han nægter sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til at kære kendelsen.
Torsdag morgen klokken 7.50 fik politifolk ved Frøslev grænse mistanke til en anden lastvogn. Den viste sig at indeholde 2,4 millioner cigaretter. Den 48-årige polske chauffør blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg torsdag eftermiddag. Den 48-årige mand blev varetægtsfængslet i to uger. Også han nægtede sig skyldig.
Kilde.: Syd og Sønderjyllands Politi
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.
Teksten er ikke vurderet.