Navigation
Besøgende
» Gæster online: 3

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Lokaltog annullerer udbud om leverance af 14 batteridrevne tog til de sjællandske lokalbaner
Lokaltog

For godt to uger siden blev den spanske togproducent, CAF, udpeget som vinder af Lokaltogs udbud af nye klimavenlige batteritog til de sjællandske lokalbaner. En af de forbigåede tilbudsgivere har efterfølgende, under standstill-perioden, indgivet en klage over udbuddet til Klagenævnet for Udbud.

Lokaltogs bestyrelse har, på baggrund af en juridisk vurdering fra selskabets advokat, besluttet at annullere udbuddet. Baggrunden for annulleringen af udbuddet er, at Lokaltog har konstateret en række fejl og uklarheder i udbudsmaterialet. Fejlene er undervejs forsøgt tilpasset, men Lokaltog må nu erkende, at fejlene må anses for at være så væsentlige, at de ikke kan tilpasses på anden måde end ved en annullering.


Lokaltogs administrerende direktør Lars Wrist-Elkjær udtaler i den forbindelse:


"Vi må desværre erkende, at vi i Lokaltog har lavet nogle formelle fejl i udbuddet, vi som udbyder ikke må lave. Det er vi meget ærgerlige over, og det vil vi gerne beklage - ikke mindst over for de tre bydere CAF, Siemens Mobility og Stadler - men også overfor Regionsrådet i Region Sjælland."


Han tilføjer, at Lokaltog nu har igangsat et arbejde, der skal kvalitetssikre virksomhedens procedurer for udbud, så risikoen for en tilsvarende situation minimeres fremadrettet.

Lokaltog har orienteret Movia og Region Sjælland om, at udbuddet er annulleret, og nu afventes et fornyet mandat fra Region Sjælland.


Tre store togproducenter bød på ordren
I det nu annullerede udbud havde tre store europæiske togproducenter afgivet tilbud på ordren, og det var - foruden vinderen CAF fra Spanien - schweiziske Stadler og tyske Siemens Mobility.


"Jeg synes, det er nogle gode tilbud, vi har set fra tre store europæiske producenter, og vi var i Lokaltog tilfredse med, at alle tre bød på opgaven", siger Lars Wrist-Elkjær, som ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt der skal laves et nyt udbud på de 14 batteritog og i givet fald hvornår.


"Nu har vi en ny situation, og så skal vi selvfølgelig i Lokaltog følge de beslutninger, der træffes i Region Sjælland om, hvad der skal ske", slutter Lars Wrist-Elkjær.

Kilde.: Movia
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.