Navigation
Besøgende
» Gæster online: 4

» Brugere online: 0

» Antal brugere: 3
» Nyeste bruger: Skovsgaard
Nyeste artikler
Log ind
Indtast brugernavn

Kodeord



Glemt kodeord?
Årsopgørelsen er klar den 13. marts
Nyhed

Mandag den 13. marts åbner Skattestyrelsen officielt for årsopgørelsen for 2022. Begivenheden markerer, at knap 4,8 mio. borgere får adgang til at se deres skatteoplysninger via TastSelv på skat.dk. Overskydende skat udbetales fra 14. april.


Skattestyrelsen åbner årsopgørelsen den 13. marts. Begivenheden, der ofte omtales som Danmarks største digitale enkeltbegivenhed, giver borgerne den første indikation på, hvordan det er gået med skattebetalingen i det forgangne år.

Med åbningen af årsopgørelsen får knap 4,8 mio. borgere adgang til deres oplysninger i TastSelv og mulighed for at se, om der er betalt for meget eller for lidt skat i løbet af 2022.

- Åbningen af årsopgørelsen er en kæmpe digital begivenhed. Vi oplever voldsom stor interesse for at se, om årets tal er grønt eller rødt i TastSelv. Men brug også gerne lige et øjeblik på at tjekke, om alle oplysninger er kommet rigtig med, eller om noget mangler. Vi får mange oplysninger automatisk, men der kan være detaljer, man selv skal sørge for at taste ind, så man betaler den rigtige skat, siger underdirektør i Skattestyrelsen Jan Møller Mikkelsen.

Netop nu er Skattestyrelsen ved at modtage og gennemgå de mere end 230 mio. tredjepartsoplysninger fra bl.a. arbejdsgivere, pengeinstitutter og fagforeninger, der danner grundlaget for årsopgørelserne. Samlet er der over 200.000 indberettere, der melder ind til Skattestyrelsen, som skal have en slutopgørelse klar til 13. marts.

Efter åbningen af årsopgørelsen udbetales overskydende skat fra den 14. april. Sidste år blev der udbetalt godt 19,9 mia. kr. i overskydende skat og opkrævet knap 8,4 mia. kr. i restskat.

Håndværker- og servicefradrag kan oplyses allerede nu
Hvor borgerne skal vente helt til den 13. marts med at foretage ændringer årsopgørelsen for fx kørsel, fradrag og renter, er det muligt allerede nu at oplyse om de udgifter, der har været i forhold til håndværker- og serviceydelser. For håndværkerfradraget, der blev afskaffet 1. april 2022, gælder der dog den betingelse, at der kun gives fradrag for arbejde, der er udført senest 31. marts 2022 og betalt senest 31. maj 2022. Læs mere på skat.dk/håndværkerfradrag

Tidsplan for årsopgørelsen

Januar 2023
Skattestyrelsen modtager oplysninger fra fx arbejdsgivere og banker.

Februar 2023
Skattestyrelsen samler de modtagne oplysninger og laver skatteberegninger.

13. marts 2023
Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv på skat.dk.

Frem til d. 14. april 2023
Årsopgørelsen sendes efter åbning ud på papir til borgere, der er fritaget eller ikke omfattet af Digital Post.

Fra 14. april 2023
Udbetaling af overskydende skat

1. maj 2023
Frist for at rette i årsopgørelsen

1. juli 2023
Frist for at udfylde oplysningsskema

3. juli 2023
Frist for indbetaling af restskat uden procenttillæg​

Læs mere på skat.dk/årsopgørelse

Kilde.: Skattestyrelsen

Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Vurdering er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Vær så venlig at Log ind for at stemme.

Teksten er ikke vurderet.